Weekendens vaskeægte forårsvejr
Smukt forårsvejr med en lille forsmag af sommer, men også rester af vinter.
Dagene bliver længere og længere. Solen kommer højere og højere op på himlen. Tirsdag tog vi hul på sommerhalvåret, og søndag stiller vi urene frem til sommertid. Sommeren kommer langsomt til os, men der er endnu godt to måneder tilbage af foråret.
Forår er årstiden mellem vinter og sommer, og vejret i weekenden er et smukt eksempel på det. I de mørke timer og morgenstunden bliver vi mindet om resterne af vinter, mens vi i dagtimerne får en spæd forsmag på sommer.
I foråret svinger vejret typisk mellem kolde og varme perioder. Enkelte år er det koldt langt ind i foråret, fordi vinteren ikke slipper taget i os. Andre år kommer sommervejret til os tidligt, fordi energien i lavtrykkene sydfra er stor og derfor kan trække varmen langt mod nord.
Foråret 2012 er kun godt 20 dage gammel, og foreløbigt tegner det lunt. Årets højeste temperatur blev målt torsdag den 22. og var 16,5°C ved Årslev på Fyn.
Marts måneds middeltemperatur er til og med den 23. marts 2012 klokken 7 på 5,1°C. Holder den middeltemperatur, kommer den ind på en 6. plads for varmeste marts måneder siden 1874.
Rekorden for middeltemperaturen i marts er 6,1°C, hvilket indtraf både i 1990 og i 2007. Den absolutte højeste målte temperatur i marts er 22,2°C fra Karup 1990.
Forsmag på sommer
"Det bliver en flot forårsweekend med tørvejr og lune eftermiddage med solskin", lyder det glædelige budskab fra meteorologernes vagtchef, Thyge Rasmussen.
Et højtryk sender mild luft ind over landet vestfra. Derfor forventer meteorologerne, at vi i den kommende weekend får nogen eller en del sol og tocifrede varmegrader. Generelt får vi eftermiddagstemperaturer op mellem 10-15°C.
Men de lune forårsdage er ikke ensbetydende med lune forårsnætter. Det er weekendens vejr også et tydeligt eksempel på.
Resterne af vinter
"Om aftenen og natten får vi i weekenden stille og klart vejr. Det får temperaturen til at falde til mellem frysepunktet og 5°C. Derfor bliver der helt lokalt risiko for glat føre i natte- og morgentimerne på udsatte steder", advarer meteorologen.
Nætternes temperaturfald er bagsiden af et forårshøjtryks medalje. Det minder os om, at vinterkulden endnu ligger tæt på os. Den kan spøge i de mørke timer, men den kan også vende stærkt tilbage – selv i dagtimerne- hvis vejrets strømningsmønster lægger sig i andre folder.
Kommer vejret ind til os fra nord- eller nordøst i forårsmånederne, vender vinterkulden retur .
Temperaturfald giver tåge
Den milde luft, som højtrykket sender ind over landet, kommer fra Nordsøen. Luftmassen er dannet over hav og indeholder derfor en del fugt. I dagtimerne er fugten i luften på en usynlig gasform. Men når temperaturen falder, kondenseres fugten til større og synlige dråber.
Tågen dannes først ved jordoverfladen og vokser derefter opad i løbet af natten. Tågens tæthed og højde sidst på natten afhænger af, hvor meget temperaturen falder og hvor meget fugt, som luftmassen indeholder.
Nattens tåge får også betydning for weekendens formiddage, der bliver knapt så flotte som eftermiddagene.
"Først på dagene skal Solen brænde tåge og skyer af, og temperaturen stiger kun langsomt. Men vi er nu kommet så langt hen på året, at Solen har magt nok til at får kål på en stor del af skyerne. Først derefter bidrager Solens varme stråler effektivt til at hæve temperaturen", siger Thyge Rasmussen.
Vinden kommer fra vest og nordvest og bliver kun svag til jævn, så for langt de fleste kommer den ikke til at ødelægge oplevelsen af lunt forår. Ved kysterne er der dog risiko for at kunne til at ligge indhyllet i havgus, især ved de vestvendte kyster. Sker det, bliver det kun til gråvejr med temperaturer omkring 5°C.
23. marts 2012.
