17 år gammel satellit takker af på Kap Farvel
Den canadiske radarsatellit Radarsat-1 leverede sit absolut sidste billede den 29. marts 2013 for Kap Farvel i de sydgrønlandske farvande. Siden er det ikke lykkedes Det Canadiske Rumagentur CSA at få kontakt med satellitten. Efter mere end 17 års tro tjeneste bekendtgjorde CSA endegyldigt satellitten for tabt i maj 2013.
Kæmpe succes
Satellitten var designet til at levere data i blot fem år, men der skulle mere end 17 år til, før den valgte at takke af. ”Radarsat-1 har uden tvivl været en kæmpe succes og forbillede for en række lignende satellitmissioner,” siger Keld Qvistgaard fra DMI’s istjeneste.
Radarsat-1 bragte på afgørende vis verdens istjenester ind i en ny tidsalder. Inden CSA opsendte satelitten i november 1995 havde istjenester, inklusiv DMI’s Grønlandske istjeneste, i årtier anvendt flyvemaskiner som primær indsamling af is-oplysninger til skibe i isfyldte farvande
Umiddelbart efter opsendelsen påbegyndte DMI og Iscentralen i Narsarsuaq et større udviklingsarbejde: "Vi ville kortlægge muligheder og begrænsninger i brugen af satellitbaserede radardata som primær datakilde til operationel overvågning af havis for skibe - først og fremmest i de berygtede sydgrønlandske farvande,” siger Keld Qvistgaard.
Altafgørende isdata i oprørske farvande
Radarsat-1 var Canadas første jordobservationssatellit og udstyret med et avanceret radar-instrument til skanning af Jordens og havets overflade for ujævnheder. Knyttet til satellitten var et netværk af jordstationer til at nedtage, bearbejde og distribuere data kun få timer efter, at satellitten havde passeret et givet område.
”Satellitten skannede for forekomster af havis og isbjerge i al slags vejr og leverede altafgørende is-oplysninger til skibe i oprørte farvande med havis og isbjerge i konstant bevægelse,” siger Keld Qvistgaard.
Nye satellitter
Den europæiske satellit Envisat leverede radardata i årene 2002-2012 og Radarsat-2 blev opsendt i 2007.
”Siden 2008 har Radarsat-2 været den primære datakilde i DMI's produktion af is-oplysninger til skibe - og den er ikke alene,” siger Keld Qvistgaard og fortsætter: ”Både den tyske TerraSAR-X-konstellation (2 satellitter) og den italienske CosmoSkyMed-konstellation (4 satellitter) minder om Radarsat-satellitterne. Dog kan de ikke anvendes til tidskritiske opgaver, da dataleveringstider er betydeligt længere. Med Radarsat-1 ude af billedet vil disse konstellationer dog i højere omfang blive inkluderet i DMI’s satellit data-flow som backup for Radarsat-2, indtil nye operationelle satellitter er kommet i kredsløb.”
I løbet af de næste fire til fem år vil Det Europæiske Rumagentur ESA opsende to såkaldte ’Sentinel satellitter’ med radarsat instrument. CSA vil yderligere lancere en Radarsat-3-konstellation, som består af tre satellitter.
”Indtil disse satellitkonstellationer eller dele af dem kommer på plads, vil Radarsat-2 være Istjenestens primære dataplatform til rådgivning af skibe suppleret med data fra de italienske satellitter og andre gratis data så som Metop, MODIS og NPP,” slutter Keld Qvistgaard.
16. maj 2013.
