Alger lukker badestrande på Bornholm
Det varme sommervejr lokker mange til de danske badestrande. På Bornholm må man dog nøjes med at skue ud over vandet. De mange alger gør det umuligt at hoppe i de svalende bølger.
Billedet nedenfor er fra Svaneke i weekenden, og her ses algeopblomstringen tydeligt i vandet.
Bad ikke i vand med alger
Selvom de svalende bølger lokker i sommervarmen så undgå at bade i vand med alger.
Alger kan være giftige, og de udgør en særlig risiko for specielt små børn, der leger i vandkanten, og hunde, som drikker af vandet.
Følg algerne fra satellit
Har du brug for et overblik over algernes opblomstring i de danske farvande, kan du finde DMI's Algekort under fanebladet Hav.
Hvis det derimod er mere detaljeret information, du søger, skal du kontakte din lokale kommune.
Læs mere om algeopblomstringen i nyheden fra den 24. juli.
Siden artiklen blev udgivet, har vi fået følgende melding fra Bornholms Velkomstcenter:
"Det er korrekt, at vi havde algeproblemer nogle få steder i lørdags, men på grund af vind og regn er det nu overstået," siger Gertrud Boesen til dmi.dk.
29. juli 2013 - opdateret den 30. juli 2013.