Barske bølger på Nordatlanten
Den ene vinterstorm efter den anden raser på Nordatlanten. Bølger på over 15 meter og risikoen for overisning sender handelsskibene på sydlige ruter.
Højtrykket og kulden fra Sibirien tvinger lige i øjeblikket lavtrykkene op i Nordatlanten. Mødet mellem de milde luftmasser fra syd og kulden fra nord er brændstoffet, når lavtrykkene udvikler sig. Store temperaturforskelle skaber lige i øjeblikket den ene vinterstorm efter den anden over Nordatlanten, og det tvinger handelsskibene sydover.
Weekendens høje bølger
De dybe lavtryk giver kraftige vinde, og det får bølgerne til at rejse sig. Søndag den 20. januar viste søen tænder på store dele af Nordatlanten som følge af et stormlavtryk. På et mindre område var den forventede bølgehøjde oppe over 15 meter, og et stort område afgrænset af Frankrig, Newfoundland, Østgrønland, Island og vest for Irland var den forventede bølgehøjde over seks meter.
Vinterstorme på Nordatlanten er helt normalt. Bølger på 8-12 meter ses også jævnligt i vinterhalvåret. Men bølger på 15-20 meter, som dem der huserede på Nordatlanten søndag den 20. januar 2013, ser vi ikke så tit.
Maritime Service på DMI udarbejder sikre ruter for handelsskibene, og som det ses på bølgeprognosekortet sendes langt de fleste skibe syd om områder med bølge på mere end fem-seks meter. De lilla skibe på grafikken er den aktuelle placering af de skibe, som Maritime Service rutevejleder lige nu.
Læg mærke til at alle skibe sejler uden for det markante bølgefelt, hvor bølgerne er højere end seks meter. De fleste sejler i yderkanten af området med mellem tre og seks meter høje bølger. Resten sejler med bølger på under tre meter.
Forskellige rutemuligheder
For at illustrere forskellen på sejlruter, forholdene undervejs og konsekvensen af rutevalget, har vi opfundet et fiktivt men realistisk skib, og studeret forskellige ruter.
Vores fiktive skib skal sejle fra Bremerhaven i Nordtyskland til Houston i Texas med afgang mandag den 21. januar 2013 klokken 18:00 UTC. Det sejler med en fart på 18 knob.
Uden hensyntagen til vejr og bølger er den korteste rute via Nordsøen, nord om Skotland, storcirkel lige øst om New Foundland og langs USA's kyst, syd om Florida og hen over den Mexicanske Golf til Houston. Den rute er 9.623 kilometer lang (5196 NM).
Sendes vores fiktive skib af sted på denne rute vil det møde bølger på 8,3 meter. Derudover vil det med stor sandsynlighed få problemer med overisning på den nordligste del af ruten.
Ruter nord om Skotland giver alt for hårdt vejr i øjeblikket, og vi vender derfor blikket mod ruter via Den Engelske Kanal i stedet.
Tegnes ruten direkte fra Den Engelske Kanal til syd om Florida, bliver den 9.893 kilometer lang (5342 NM). Sendes vores fiktive skib af sted på denne rute vil den møde bølger på 6,4 meter. Ruten vil tage 7 timer og 51 minutter længere tid end den korteste rute nord om Skotland.
Lægges ruten så kort som muligt fra Den Engelske Kanal, så der tages hensyn til, at Jorden krummer (via en storcirkelrute), bliver ruten 9.716 kilometer lang (5246 NM). Sendes vores fiktive skib af sted på den rute møder det bølger på 8,6 meter, og bruger 20 timer og 44 minutter længere tid end den korteste rute nord om Skotland.
Da vores fiktive skib ikke kan tåle bølger på mere end fem meter, må meteorologerne designe en sydligere rute.
Ruten går derfor fra den Engelske Kanal via punktet 39 nordlig bredde/20 vestlig længde. Derefter storcirkel til syd om Florida. Den rute er 10.327 kilometer lang (5576 NM).
Sendes vores fiktive skib af sted på denne rute vil den møde bølger på 5,0 meter. Ruten vil tage 9 timer og 11 minutter længere tid end den korteste rute nord om Skotland. Men til gengæld opfylder ruten skibets sikkerhedskrav.
De sikre, men længere ruter
Handelsskibene sejler fra tid til anden på længere ruter for at undgå alt for høje bølger. I vores fiktive eksempel ville skibet skulle tilbagelægge 704 ekstra kilometer (380 NM) for at undgå de fem meter høje bølger. Den korte nordlige rute er helt udelukket på grund af bølgerne og risikoen for overisning.
Det kan også tage længere tid at sejle på den sydlige rute, men som et gammelt ordsprog lyder 'bedre sent end aldrig'. I vores fiktive tilfælde lige godt ni timer ekstra.
Hvert skib har forskellige muligheder og begrænsninger. Når sejlruterne hen over de store oceaner skal lægges, er det derfor vigtigt at kende skibet. Skibets last kan også have betydning for, hvor hårdt vejr skibet må sejle i.
Før handelsskibene kan få udarbejdet ruter i Maritime Service på DMI, skal de derfor oplyse forskellige data om skibet, og undervejs på ruten er der kontakt mellem skibets personale og DMI's meteorologer.
21. januar 2013.
