Billeder fra et vandplaget Vietnam
DMI-vagtchef Mogens Rønnebek opholder sig i Vietnam, som i de forgangne uger har haft besøg af flere tropiske cykloner - heriblandt den tidligere supertyfon Haiyan, der er mest kendt for sin dødbringende færd over Filippinerne.
Vietnam er måske ikke blev ramt af de værste vinde i forbindelse med de tropiske cykloner, men nedbøren fra tre meget regnfulde uvejr har sat sit præg, rapporterer Mogens Rønnebek.
I Hoi An, der ligger på den værst ramte kyststrækning i det centrale Vietnam, er oprydningen efter weekendens seneste regnvejr gået i gang. Lokale medier anfører, at området fik mellem 500 og 600 millimeter nedbør i fredag, hvilket svarer til fire femtedele af Danmarks samlede årsnedbør.



"I weekenden stod vandet i gaderne i ca én meters højde, og alene her i området mener myndighederne, at oversvømmelserne har kostet flere end 30 livet," siger Mogens Rønnebek til dmi.dk.
19. november 2013.