Det glatte lag er lige om hjørnet
Føret er endnu herligt frostfrit, men de kommende nætter kan byde på lokal frost på forruden eller glat føre fra første færd. Derfor er DMI igen i år klar med glatføreobservationer og glatføreprognoser som sædvanligt i samarbejde med Vejdirektoratet og kommunerne.
Du skal derfor som trafikant holde et godt øje med vejrudsigterne og gøre dig bekendt med de tegn, der afslører, at føret kan være anderledes, end det plejer at være. Én måde, du kan forberede dig på, er ved at læse temaet om glatføre, som netop er blevet opdateret til den nye sæson.
Prognoserne på glatføresiden viser kun rimglatte veje, mens risikoen for isglatte og sneglatte veje følger temperaturen og den øvrige vejrudvikling, der ses i de almindelige vejrudsigter. Vil du være forberedt på glat føre, så er det derfor en god idé at bruge fem minutter ekstra på vejrmeldingerne, inden morgentrafikken forceres.
Ny app til vintertrafikanterne
Som altid i vinterperioden bør du holde et vågent øje med Vejdirektoratet vintertrafik.dk
…men I år udvider Vejdirektoratet og kommunerne sammen med DMI vinterservicen med en ny app fra Vejdirektoratet.
Vintertrafik-app'en giver dig overblik over glatføre og seneste saltning på både stats- og kommuneveje.
App'en indeholder informationer om:
- Glatføre
- Saltning
- Trafikmeldinger for eksempel uheld, kø, tabt gods
- Webkameraer – live billeder fra over 200 webkamera
- Temperaturer fra veje og luft fra ca. 400 målestationer
- Vind - retning og m/s fra ca. 30 målestationer
App'en giver dig mulighed for at vælge og gemme dit eget område (eksempelvis det område du kører i til dagligt).
Download fra App Store til iPhone
Download fra Google Play til Android
18. oktober 2013.