DMI's direktør skifter spor
Om kort tid opslår Klima-, Energi- og Bygningsministeriet stillingen som direktør for Danmarks Meteorologiske Institut.
DMI's nuværende direktør, 69-årige dr. scient. Lars Prahm, har bestredet stillingen i 26 år - med et syv år langt intermezzo som generaldirektør for den Europæiske Meteorologiske Satellitorganisation (EUMETSAT).
Lars Prahm har valgt fremover at fokusere på bestyrelsesopgaver i de internationale organisationer, DMI er medlem af. En stilling han tiltræder i løbet af nogle måneder, når hans efterfølger er fundet.
Vi har taget en snak med den afgående direktør om, hvordan han førte DMI ind i det 21. århundrede, hvad han selv ser som sin mest betydningsfulde indsats, og hvilke udfordringer fremtiden bringer for meteorologien i Danmark.
Blå Bog: Lars P. Prahm
Lars Prahm har været direktør for DMI siden 1987 afbrudt af en orlov på syv år, hvor han sad som generaldirektør for den Europæiske Meteorologiske Satellitorganisation (EUMETSAT) i Darmstadt, Tyskland.
Lars Prahm er uddannet atomfysiker civ. ing. fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og dr. scient. fra Institut for Teoretisk Meteorologi ved Københavns Universitet. Han begyndte i 1972 ved DMI med forskning og udvikling af modeller til meteorologisk beregning af spredning af luftforurening fra kraftværker, atomkraftværker og vulkaner. I en femårig periode fra 1978 opbyggede han en sektion for meteorologiske luftforureningsmodeller under Miljøstyrelsens Luftforureningslaboratorium ved DTU. Fra 1983 vendte han tilbage til DMI som edb-chef. I 1985 introducerede han supercomputere på instituttet og lagde dermed hjørnestenen til DMI’s avancerede varslingssystemer for vejr og hav samt for udvikling af regionale og globale klimamodeller.
Efter sin fratræden som direktør fortsætter Lars Prahm ved DMI med bestyrelsesopgaver i internationale organisationer. Han overgår til en stilling som chef for internationale repræsentationer, når hans efterfølger kan tiltræde som direktør i efteråret 2013.
Hvad ser du som din største og mest betydningsfulde indsats for DMI?
"Jeg tror, jeg vil nævne tre ting, som jeg selv er både stolt af at have været med til at igangsætte, og som jeg - når jeg ser tilbage - mener, var det eneste rigtige at gøre.
I min tid som edb-chef fra 1983 til 87 fik jeg installeret den første supercomputer på DMI. Det mener jeg, fremover kommer til at stå som en milepæl for instituttet. Anlægget var det hurtigste i Norden på det tidspunkt og gav os en central placering indenfor den internationale meteorologi. Det betød, at vi kunne tiltrække mange højt kvalificerede forskere og teknikere - også fra udlandet. Og at vi fik mulighed for at hjemtage en lang række større internationale forsknings- og udviklingsprojekter. Efter jeg blev direktør har jeg fortsat fulgt vores skiftende supercomputere og arbejdet med meteorologiske modeller tæt. Og selv om der selvfølgelig stadig er masser af plads til forbedringer, må jeg ærligt sige, at vi har nået et niveau for vores simulering af atmosfæren, jeg end ikke havde drømt om, da vi startede for snart 30 år siden".
Efter Lars Prahm overtog direktørposten for Meteorologisk Institut i 1987, var han katalysator bag sammenlægningen af de tre danske vejrtjenester til det, som i dag er DMI.
"Sammenlægningen satte punktum for den offentlige polemik om organisering af meteorologien i Danmark, der havde kørt i årtier. Og det afsluttede den politiske fokus med interventioner fra forskellige politikere og ministre. Set i bakspejlet var det helt klart den rigtige løsning, selv om mange dengang var rygende uenige. Der skulle arbejdes hårdt i kulissen, før DMI, som vi kender det i dag, kom til at omfatte hele vejrtjeneste-området - inklusiv den civile flyvevejrtjeneste og den militære vejrtjeneste".
"Endelig har det været en højt prioriteret strategi at etablere tæt kontakt med alle instituttets brugere både i Danmark, Grønland og Færøerne, herunder også den civile luftfart og Forsvaret. Det er gennem årene lykkedes, at vende en almindelig utilfredshed med - og offentlig polemik om - den meteorologiske betjening til et konstruktivt samarbejde og stor bruger- og kundetilfredshed. Det er noget jeg selv, og DMI's personale, er meget stolte af.".
Hvad ser du som din største udfordring på DMI?
"Den største udfordring for ledelsen og for instituttet som helhed har uden tvivl været de stadigt faldende offentlige bevillinger. Vores post på finansloven i dag er langt mindre, end den var ved sammenlægningen i 1990. Og det til trods for, at vi anno 2013 producerer mange, mange flere meteorologiske produkter til gavn og glæde for kunder og brugere, som er borgere, erhvervsliv og myndigheder.
Allerede i 1985 fik DMI tilladelse til at drive kommerciel indtægtsdækket virksomhed.
"Strategien, som vi lagde os fast på kort efter sammenlægningen, var et skarpt fokus på resultater og produkter, hjemtagning af eksternt finansierede forskningskontrakter samt salg af services på det kommercielle marked. De senere år har kommercielle annoncer på dmi.dk og seneste på vores smartphone-app ligeledes bidraget med et afgørende økonomisk tilskud til driften. Derudover har vi løbende opbygget faglig ekspertise og avanceret infrastruktur samt rationaliseret via digitalisering og automatisering. Det har gjort, at DMI i dag er Danmarks autoritative kilde til viden om og forudsigelse af vejr, klima og hav.”
"Tilladelse til indtægtsdækket virksomhed betød, at vi kunne begynde at opbygge en omfattende og stadigt voksende kommerciel meteorologisk, klimatologisk og oceanografiske service. Vi har både danske virksomheder som aftagere samt en global service til udenlandsk Offshore og Maritim industri i international konkurrence med de største aktører i verden.
DMI har i dag en decentraliseret struktur med minimering af administrative regler og procedurer - naturligvis inden for stram mål- og rammestyring. Det betyder, at instituttet har et højt kvalificeret og stærkt motiveret personale, der arbejder i et dynamisk miljø. Det er en af hovedårsagerne til, at vi de seneste årtier har set et voldsomt løft i serviceydelser, produktivitet og indtjening på det nationale og globale marked for forskning og kommercielle ydelser."
Nu overgår du så til en stilling som chef for internationale repræsentationer. Hvor er DMI's plads i den internationale meteorologi?
"Intet land i verden kan alene varetage en optimal overvågning af vejr, klima og hav. Derfor er der behov for både et samarbejde imellem EU-landene og et globalt samarbejde mellem de Nationale Meteorologiske Tjenester i alle verdens lande.
De daglige aktiviteter på DMI er fuldt integreret med aktiviteter ved FN's verdensorganisation for Meteorologi, WMO, og med aktiviteter ved europæiske meteorologiske organisationer for satellitter, EUMETSAT, og globale vejr- og hav-beregninger fra det fælles regnecenter ECMWF.
Disse tre, på verdensplan førende operationelle meteorologiske organisationer, har været under dansk topledelse i flere perioder. Professor Dr. Aksel C. Wiin-Nielsen, min forgænger som direktør på DMI, har både siddet som generalsekretær for WMO og som direktør for ECMWF. Og jeg har jo selv været generaldirektør for EUMETSAT i syv år og inden det formand for bestyrelsen i ECMWF i fire år. Det er en stærk international tilstedeværelse, som fortsat giver Danmark en nøgleposition, vi skal tage vare på."
I Lars Prahms periode som generaldirektør for EUMETSAT fra 2004 til 2011 opsendte Europa tre af de mest avancerede vejrsatellitter, der nogensinde er bygget til overvågning af jordklodens globale vandstand samt vejr og klima. Satellitterne har nu gennem flere år leveret det væsentligste datagrundlag for vejrforudsigelse og klimaet for hele kloden.
"Inden jeg vendte tilbage til DMI, fik vi forhandlet de europæiske landes tilsagn på plads med omkring 25 milliarder kr. til bygning og operationel drift af næste generation af satellitter. Vi fik også finansieret de årlige drifts- og anlægsudgifter på 2 til 3 milliarder kroner for EUMETSAT's 500 medarbejdere - på trods af den økonomiske krise i Europa". Det er store udgifter, men baggrunden for de betydelige bevillinger til meteorologien er de mange anvendelser overalt i samfundet. Undersøgelser har indikeret, at for hver krone Europa investerer i meteorologi, kommer der imellem 5 og 10 kroner retur i besparelser i samfundet hos brugere, borgere, erhvervsliv og myndigheder. Det er en god forretning".
Hvad er du mest stolt af, når du ser på DMI anno 2013?
"Status i dag er, at omkring halvdelen af DMI’s udgifter dækkes af eksterne indtægter udenfor de offentlige bevillinger. Vi må dog også indse, at der er kerneydelser, så som varsling af farligt vejr, der ikke kan dækkes via direkte brugerbetaling. De nødvendige og tilstrækkelige vejrudsigter og varsler skal altid være frit tilgængelige for enhver borger i hele samfundet af hensyn til deres sikkerhed.
"Jeg mener, at DMI i dag har en position, hvor de fleste danskere fra skolealder til pensionist ved, hvad DMI står for. Hjemmesiden www.dmi.dk er et af de absolut mest besøgte sites i Danmark, og har på en travl dag flere end 1 million besøgende og 8 millioner viste sider. Vores app til iPhone og Android hører også til blandt de mest sete i Danmark.
Hvad ser du som de største udfordringer for den nye DMI-direktør?
"Jeg synes, at DMI i min tid har udviklet sig fra at være hvad mange betragtede som en af de mest støvede danske statsinstitutioner til en i både nationalt og internationalt sammenhæng højt anerkendt institution. DMI er i dag på forkant med forskning, moderne teknologi og digitalisering. Vi udnytter satellitter, radar, supercomputere og avancerede vejr- og klimamodeller. Det er helt kritisk for Danmark og danskerne, at den position fastholdes. Kun med betydelig teknisk og videnskabelig aktivitet på hjemmebanen kan vi opnå optimal nyttiggørelse af produkterne fra det internationale samarbejde.
Der bliver nok at se til for den kommende direktør. DMI har en stor og forventningsfuld kreds af brugere og kunder, som kræver information til tiden i en kvalitet, der løbende forbedres og opretholdes i forreste række af det videnskabeligt og teknisk mulige.
Udfordringen bliver naturligvis ikke lettere af, at alt dette fortsat skal ske indenfor rammer med faldende offentlige bevillinger, som det har været tilfældet de seneste årtier. Men en omfattende velfungerende operationel infrastruktur og en højt kvalificeret medarbejderstab er på plads til at bidrage til DMI’s fortsatte succes med at betjene det danske samfund under den nye direktørs ledelse".
Departementschefen i klima-, energi- og bygningsministeriet Thomas Egebo betragter Lars Prahms indsats for DMI som bemærkelsesværdig.
"Da Lars begyndte som direktør i 1987, var der flere vejrtjenester i Danmark, og det lykkedes at få dem samlet til én organisation, som udmærker sig inden for alt fra de daglige vejrudsigter til forskning og formidling.
Den teknologiske udvikling er gået stærkt de sidste 26 år, men Lars Prahm efterlader et DMI, der er klar til at tage de mange udfordringer op, som fremtiden vil byde på.
Jeg vil gerne takke Lars Prahm for indsatsen og ønske ham et held og lykke i fremtiden", slutter Departementschefen.
6. maj 2013.
