Efterårsferien mixer vådt og tørt

Både regn, byger og kig til Solen byder efterårsferien på.

Efterårsferien byder på en temperaturmæssig mild periode, hvor der både er vådt og tørt.

"Først på ugen vil resterne af søndagens regnvejr fortsat befinde sig over Danmark først på dagen , men vejret bliver efterhånden  tørt med for sol flere steder," siger vagtchef Steen Rasmussen. "Tirsdag passerer et lavtryk syd om lanet og det giver en overgang regn eller byger til de sydlige dele af landet. Midt på ugen er mulighederne gode for tørt vejr med sol, men senere på ugen vil  nye lavtryk og regnvejr bevæge sig ind  over Danmark fra sydvest,  men timiningen er endnu lidt usikker."

Normalt mildt og gråt

Uge 42 har været skolernes efterårsferie gennem mange år. Ser vi tilbage på, hvordan vejret gennemsnitligt har været, er det en mild og grå fornøjelse.

Gennemsnittet af maksimumtemperaturen for dagtimerne i uge 42 ligger omkring 12°C, mens gennemsnittet af minimumtemperaturerne for nætterne ligger nær de 6°C.

Klimanormalerne for perioden fortæller os, at det i gennemsnit regner kortere eller længere tid i løbet af fire eller fem af de ni dage og at Danmark modtager ca. 18 millimeter nedbør i efterårsferien. Der er normalt tre til fire dage med skyet vejr (skydække mere end 80% hele døgnet), en til to dag med skyfrit vejr, en til to dage med risiko for tåge og en nat med nattefrost.

12. oktober 2013.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle