Få komet og galakse i samme kig
Netop nu står kometen Pan-STARRS ganske nær galaksen Andromeda på nattehimlen. Se her, hvad du kan se, og hvordan du ser det.
I disse dage har du mulighed for at opleve en smuk kosmisk duo. Ganske nær hinanden på aftenhimlen står kometen Pan-STARRS og Andromeda-galaksen.
Fritidsfotograf Jesper Grønne vovede sig ud i den kolde, klare aftenluft nær Silkeborg onsdag den 3. april og tog parret på fersk gerning.
"En sådan aften kan begge himmellegemer ses med en håndkikkert i nordvestlig retning efter klokken 22", skriver han.
Jesper Grønne har også en lille opskrift till dig, der gerne vil have syn for sagen. Den nemmeste måde, at spotte Andromeda på, er WL-metoden (se grafik herunder).
- Find det store W (Cassiopeia).
- Tegn et stort L ud fra de to stjerner til højre i W'et (ned til højre og lidt op).
- Følge de klare stjerner, der passer med det store L.
4. april 2013