Fem storme i stødet

Ikke to storme er ens. Her kan du se forskellen på fem markante af slagsen inden for de seneste 14 år.

Klimatolog Mikael Scharling har tegnet fem kort for dmi.dk. De viser vindstødene i forbindelse med decemberorkanen fra 1999, 'Bodil' i december 2013, 'Allan' i oktober 2013 samt to andre markante lavtryk i perioden, nemlig 27.-28. november 2011 samt 8. januar 2005.

Vindstød er interessante i forhold til effekten af stormen, fordi det ofte er dem, der udretter størst skade. En anden vigtig faktor er den tid, der er gået, siden tilsvarende vind sidst ramte et givet område.

Kortene viser, at decemberorkanen fortsat står uantastet som det voldsommeste, der har ramt Danmark. Arealet med de virkelig stærke vindstød var langt større dengang end ved nogen af de senere lejligheder - ja formentlig helt fra stormlistens start i 1891.

DMI inddeler storme i fire klasser baseret på styrken af de observerede 10-minutters middelvinde. Hver klasse har to underkategorier, som fortæller om stormens udbredelse - regional eller national - alt efter hvor stort et område der blev ramt.

9. december, 2013.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle