Grønland tager på igen

I løbet af sommeren mister Indlandsisen mere is via smeltning, end der kommer til fra snefald. Om vinteren er det omvendt. Skiftet sker typisk i løbet af august.

Den 14. august var overfladebidraget til massebalancen på Grønlands indlandsis på +0,6 gigaton pr. dag. Et gigaton (Gt) svarer til en kubikkilometer vand, og onsdagens 0,6 Gt er i denne sammenhæng et ret beskedent bidrag.

Sådan skriver klimaforsker Peter Langen mandag på arktisportalen PolarPortal.

Overflademassebidragene er forblevet positive lige siden, og i lørdags gav et kraftigt snevejr over Vestgrønland et positivt bidrag på 4 Gt.

Dagene markerer begyndelsen på afslutningen af smeltesæsonen: Solen står nu lavere på himlen, og klimatologisk set er det typisk i disse uger, at iskappens overfladeregnskab skifter fortegn.

Læs meget mere på PolarPortal - den danske hjemmeside hvor forskerne formidler deres viden om Arktis, og hvor du selv kan følge Indlandsisen, udløbsgletsjerne og havisen dag for dag.

Ud over DMI leverer to andre danske forskningsinstitutioner indhold til portalen:

GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

DTU Space

Link: PolarPortal

19. august 2013

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle