Hvordan vi tilpasser os et forandret klima

Østersølandene lægger strategi og handler:
En klimatilpasningsstrategi og -handlingsplan for Østersøområdet er udarbejdet med DMI som ledende partner i EU-projektet BALTADAPT. Nu er arbejdet afsluttet, og resultaterne blev præsenteret og overdraget fra projektet til Council of the Baltic Sea States ved en konference i Riga i Letland den 3. og 4. september.

Alle østersølande anbefales at implementere strategien

BALTADAPT-projektet har ikke mandat til at sikre, at en fælles klimatilpasningsstrategi etableres i de enkelte lande i Østersøområdet. Det kan kun ske gennem politiske beslutninger i de enkelte lande og i EU. 

”Som en del af anbefalingerne fra projektet foreslår vi, at der oprettes en arbejdsgruppe med deltagere fra alle lande i Østersøområdet,” siger Ole Krarup Leth. Han har været projektleder på BALTADAPT, og arbejder til daglig i Center for Ocean og Is på DMI. 

”Projektet har leveret særdeles grundige analyser og gennemarbejdede forslag for klimatilpasning,” siger projektlederen. ”Det er vores håb, at arbejdsgruppen kan tage udgangspunkt i den netop afleverede strategi og handlingsplan samt i EU’s overordnede strategi for Østersø-området. Vi foreslår desuden, at arbejdet organiseres under Council of the Baltic Sea States, der har en fremtrædende rolle med at koordinere EU’s indsats inden for bæredygtig udvikling i Østersøområdet.”

Når havet stiger og regnen øges

Klimaændringer er indiskutable. Forskning under FN’s klimapanel, som DMI er en del af, peger på, at Østersøen om hundrede år kan blive 3-5°C varmere end i dag, og at vandstanden kan stige med måske en meter. Østersø-området bør også forvente flere episoder med hedebølger og mere nedbør og ligeledes forvente flere episoder med kraftig regn i et fremtidigt klima.

Et varmere klima forventes at påvirke det marine økosystem og en lang række sektorer så som turisme-erhvervet, fiskeri og kystnær infrastruktur (herunder kystsikring og havne). Netop disse tre sektorer og det marine økosystem har været centrale i BALTADAPT-projektet. Valget er baseret på en vurdering af, at en fælles klimatilpasningsstrategi vil være særlig værdifuld her, da effekten af klimaforandringer for disse sektorer vedrører alle landene i området.

Udgifterne deles

Klimaforandringer respekterer ikke nationale grænser, så samarbejde mellem landene er nødvendigt. For eksempel kan tilpasning i et land få utilsigtede og negative konsekvenser i dets naboland. Samarbejde gør også, at man kan dele udgifter, viden og erfaringer og dermed sænke omkostningerne.

”Klimaforandringer angår os alle, og det er vigtigt, at vi trækker på samme hammel,” siger Ole Krarup Leth. ”Vores muligheder for at tilpasse os både de positive og negative effekter af klimaforandringer beror blandt andet på den viden, vi har. Det er vigtigt, at vi i tide får udviklet de nødvendige teknologier - hvis de ikke allerede findes - som gør os mindre sårbare over for negative konsekvenser af klimaforandringer, og som også gør det muligt for os at udnytte de positive konsekvenser effektivt.”  

Ofte er landes investeringshorisonter korte og i kontrast til de lange tidshorisonter, der er nødvendige, når man taler om investeringer i forhold til klimatilpasning. ”Vi foreslår bl.a. derfor i BALTADAPT, at man benytter forskellige tidshorisonter i forhold til de konkrete investeringer og i forhold til hvornår klimaændringerne forventes at slå mærkbart igennem i de enkelte sektorer,” siger Ole Krarup Leth.