Juli nægtet nedbørrekord
Det seneste døgns regn bragte julis samlede nedbør op over de rekordtørre 15 millimeter. Måneden ender efter alt at dømme som nummer fire på listen over de nedbørfattigste juli'er i dansk vejrhistorie.
Onsdag formiddag opgjorde klimatolog Peter Riddersholm Wang nedbøren for juli frem til den 31. klokken 8 dansk tid.
"Med 16 timer tilbage af måneden har vi i alt modtaget 17,7 millimeter", fortæller han.
Bundrekorden for nedbør i juli er 15 millimeter. Det fik vi både i 1904, 1983 og 1994. Dermed er juli 2013 henvist til 4. pladsen på listen, der starter i 1874.
Regnen tirsdag og tidligt onsdag gav lokalt over 40 millimeter, mens der andre steder ikke fald så meget som en dråbe.
31. juli 2013