Knud Lassen in memoriam
Knud Lassen, født i 1921, en af Danmarks helt store nordlys- og klimaforskere, er død i en alder af 91 år.
Efter sin uddannelse på Københavns Universitet blev magister Knud Lassen i 1946 ansat som videnskabelig assistent og det følgende år som bestyrer ved Meteorologisk Instituts Magnetiske Observatorium i Godhavn (nu: Qeqertarsuaq) nord for polarcirklen. I tillæg til de magnetiske observationer, som var startet i 1925 af Dan B. la Cour, Meteorologisk Instituts daværende direktør, udførte Lassen omfattende nordlysobservationer fra Godhavn i årene fra 1952 til 1956.
Nordlysmålingerne fra Grønland blev fortsat gennem de Internationale Geofysiske År (IGY) fra 1957 til 1959. Nyudviklede 'all-sky' nordlyskameraer, der via et hulspejl kunne fotografere hele himlen, blev installeret i Godhavn, på station Nord, i Julianehåb (nu: Qaqortoq) og Kap Tobin og gav indsamlingen af nordlysdata et stærkt løft.
Det omfattende materiale blev anvendt til talrige videnskabelige publikationer og blev også en del af grundlaget for Knud Lassens doktordisputats i 1963. Efter IGY var der nogle års pause i nordlysobservationerne, men de blev genoptaget med fuld styrke i det internationale samarbejde omkring 'Den rolige sols år' (IQSY) i 1964 og 1965, som i modsætning til IGY foregik ved solpletminimum. Her og i de følgende år blev der opstillet yderligere all-sky kameraer i Grønland, så man kunne sammenstykke et sammenhængende billede af nordlysene over hele Grønland.
Knud Lassen blev i 1965 udnævnt til statsmeteorolog og leder af Geofysisk Afdeling. Under Lassens ledelse startede opsætningen af kæder af magnetometre ved Grønlands Vestkyst og Østkyst, ligesom der blev opstillet magnetometre inde på Indlandsisen. Geofysisk Afdeling under Knud Lassens ledelse involverede sig tillige i videnskabelige raketforsøg fra Sdr. Strømfjord. Den første raketkampagne fandt sted i 1971. I 1975 og 76 blev der opsendt instrumenterede raketter med magnetometermålinger som hovedeksperiment for undersøgelse af elektriske strømme i den øvre atmosfære.
I 1981 blev flere afdelinger ved Meteorologisk Institut sammenlagt under Geofysisk Afdeling med Knud Lassen som leder af den samlede afdeling. Mange af afdelingens medarbejdere var involveret i internationale videnskabelige satelliteksperimenter, og tanken om en selvstændig dansk satellit voksede frem i slutningen af 1980’erne. Inden sin pensionering i 1991 nåede Knud Lassen at være med til at igangsætte Ørsted satellitprojektet, som blev en enestående succes med vellykket opsendelse den 23. februar i 1999. Ørstedsatellitten er stadig i drift her i 2013, hvor data fra de magnetiske målinger hentes ned og kommandoer sendes op via modtagerantennen på taget af DMI.
Sideløbende med sit videnskabelige arbejde med udforskningen af nordlysets mysterier interesserede Knud Lassen sig stærkt for den mulige sammenhæng mellem Solens aktivitet og klimaet på Jorden. Nogle af hans undersøgelser udført sammen med medarbejdere i Afdelingen benyttede observationer af isforholdene omkring Island og Grønland helt tilbage til vikingetidens beretninger som grundlag for bedømmelse af Jordens klima og isotopindholdet i borekerner fra indlandsisen som indikator af Solens aktivitet. I andre undersøgelser baseres bedømmelsen af klimaet på globale temperaturmålinger, mens solpletperiodens længde anvendes som mål for Solens aktivitet. Undersøgelserne resulterede i en række opsigtsvækkende publikationer, udgivet i samarbejde med Knud Lassens daværende medarbejder Eigil Friis-Christensen, der søgte at påvise en sammenhæng mellem solaktivitet og klima. Emnet er stadig genstand for megen opmærksomhed og er åbent for modstridende synspunkter.
Efter pensioneringen i 1991 fortsatte Knud Lassen i flere år sit videnskabelige arbejde med udforskningen af nordlysets og klimaets mysterier nu som emeritus-forsker med kontor på DMI og i tæt kontakt til sine tidligere medarbejdere ved Instituttet. En ildsjæl, der brændte for forskningen. Nu er flammen slukket.
Der er meget mere om nordlysforskningen i Danmark herunder Knud Lassens enestående indsats i artiklen 'Danish auroral science history', som du finder her.
DMI, 15. marts 2013.
