Lehar slog krumspring og tabte pusten

Cyklonen Lehar har mistet pusten over Den Bengalske Bugt og kategoriseres nu som en tropisk storm.  

Lehar, der truede med at ramme delstaten Andhra Pradesh i det sydøstlige Indien som en kategori 3-cyklon, har mistet mange af sine kræfter på sin rute over Den Bengalske Bugt, og hører nu under kategorien tropisk storm.  

Som det set på grafikbilledet nedenfor, slog Lehar flere krumspring, inden den besluttede sig for at blive en tropisk storm. 

Lehar svækkes yderligere

Om onsdagen den 27. november var Lehar oppe på vindhastigheder på omkring 160 kilometer i timen, men i nattens løb aftog den i styrke.

”Lehar er nu nede på vindhastigheder på 50 til 60 kilometer i timen med vindstød op til 70 kilometer i timen og svækkes yderligere inden for de næste timer,” informerer Det Indiske Meteorologiske Institut (IMD).

Sydligere end forventet

Lehar går i land lidt sydligere end forventet i bugten syd for floden Krishna tæt på byen Machilipatnam. Se satellitbilledet til højre, som viser Krishna-floden nederst i billedet.  

Selvom Lehar nu har mistet meget af sin styrke, er delstaten stadig i alarmberedskab. Lokale myndigheder har skærpet adgangen til kystområder og fraråder fiskere at sætte til søs.      

Delstaten Andhra Pradesh har været hårdt ramt i den seneste tid. I sidste uge ramte cyklonen Helen og sidste måned cyklonen Phailin. 

Kilometer i timen (km/t) Meter i sekundet (m/s) Sømil i timen (knob) Miles per hour (m/hr) Kategori
<63 km/t <17,5 m/s <32,4 knob <39,1 m/hr TD
70 km/t 19,4 m/s 37,8 knob 43,5 m/hr TS
80 km/t 22,2 m/s 43,2 knob 49,7 m/hr TS
90 km/t 25,0 m/s 48,6 knob 55,9 m/hr TS
100 km/t 27,8 m/s 54,0 knob 62,1 m/hr TS
110 km/t 30,6 m/s 59,4 knob 68,4 m/hr TS
120 km/t 33,3 m/s 64,8 knob 74,6 m/hr 1
130 km/t 36,1 m/s 70,2 knob 80,8 m/hr 1
140 km/t 38,9 m/s 75,6 knob 87,0 m/hr 1
150 km/t 41,7 m/s 81,0 knob 93,2 m/hr 1
160 km/t 44,4 m/s 86,4 knob 99,4 m/hr 2
170 km/t 47,2 m/s 91,8 knob 105,7 m/hr 2
180 km/t 50,0 m/s 97,2 knob 111,9 m/hr 3
190 km/t 52,8 m/s 102,6 knob 118,1 m/hr 3
200 km/t 55,6 m/s 108,0 knob 124,3 m/hr 3
210 km/t 58,3 m/s 113,4 knob 130,5 m/hr 3
220 km/t 61,1 m/s 118,8 knob 136,7 m/hr 4
230 km/t 63,9 m/s 124,2 knob 142,9 m/hr 4
240 km/t 66,7 m/s 129,6 knob 149,1 m/hr 4
250 km/t 69,4 m/s 135,0 knob 155,4 m/hr 4
260 km/t 72,2 m/s 140,4 knob 161,6 m/hr 5
270 km/t 75,0 m/s 145,8 knob 167,8 m/hr 5
280 km/t 77,8 m/s 151,2 knob 174,0 m/hr 5
290 km/t 80,6 m/s 156,6 knob 180,2 m/hr 5
300 km/t 83,3 m/s 162,0 knob 186,4 m/hr 5

Tabellen viser sammenhængen mellem kategorien for en tropisk cyklon og vindhastigheden i forskellige enheder.

28. november 2013.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle