Livsvigtige informationer til havforskere

Når der søges efter olie i de grønlandske farvande, er viden om de meteorologiske og oceanografiske forhold af afgørende betydning. DMI bidrager med både med operationelle opgaver og marin forskning.

Dansk Nationalråd for Oceanologi inviterer hvert andet år til Dansk Havforskermøde. Mødet fandt sted 21.-23. januar i år og var det 17. i rækken. Roskilde Universitet lagde lokaler og faciliteter til. Cirka tre hundrede havforskere og forvaltere af marine ressourcer og naturværdier deltog.

På mødet fortalte medarbejdere fra DMI’s center for Ocean og Is med centerchef Erik Buch i spidsen, om hvordan instituttet udfører operationelle opgaver og marin forskning til for eksempel understøttelse af olieefterforskningen.

DMI's Center for Ocean og Is var repræsenteret med flere foredrag og postere. Erik Buch, leder af centeret og formand for nationalrådet, fortalte, om hvordan DMI støtter olieefterforskningen i Grønland inden for meteorologi og oceanografi.

Hvis efterforskning skal forløbe sikkert for mennesker, materiel og miljø er det nødvendigt med adgang til en række forskellige typer prognoser.

DMI leverer prognoser for flere vigtige variable: vind, bølger og havis. Prognoserne suppleres med målinger - oftest fra satellit.

På Center for Ocean og Is på DMI gennemfører derudover en række forskningsprojekter, som udvikler og kvalitetsforbedrer centerets operationelle kompetence. Forskningsprojekterne omfatter både observations- og prognosevirksomhed inden for både fysisk og biologisk oceanografi.

Med både observationer, prognoser og forskning i hav og meteorologi i det grønlandske område kan Center for Ocean og Is på DMI levere livsvigtige informationer til havforskerne i det til tider barske område.

DMI's bidrag til 17. Danske Havforskermøde
DMI bidrog til 17. Danske Havforskermøde med en række foredrag og postere. Områder lige fra grønlandske farvande i nord til Nordsøen og Østersøen i syd var i fokus. Fysisk, kemisk og biologisk oceanografi var de faglige områder. De to sidste bidrag præsenterer forskningsresultater støttet af Grønlands Klimaforskningscenter.
Operationel Met-Ocean support til olie efterforskningsaktiviteter i Grønland (foredrag og poster)
Chlorophyll_a Satellite Observations in the North Sea and the Baltic Sea (poster)
Horizontal Variation of N/P Ratio in the Baltic Sea (poster)
Circulation Patterns and Shelf/Fjord Exchanges in a West Greenlandic Sill Fjord System (Godthaabsfjorden) (foredrag)
An Arctic Sea Surface Temperature Climate Data Record (foredrag)

30. januar 2013.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle