Lørdag er årets korteste dag

Fra lørdag den 21. december 2013 bliver dagene længere. Om seks måneder er dagen 10½ time længere end nu.

Lørdag den 21. december 2013 er årets korteste dag i Danmark. Solen går ned, blot syv timer efter den stod op.

Årets korteste dag kaldes for vintersolhverv. Det betyder, at Solen på dette tidspunkt passerer det laveste punkt i sin bane på himlen og står lodret over den Sydlige Vendekreds.

Vintersolhverv i Danmark er enten den 21. eller 22. december. I år altså den 21. - helt præcist klokken 18.11 dansk normaltid. Den længste nat er derfor natten mellem den 21. og den 22. december.

Som et lille kuriosum så har vi allerede passeret dagen med den tidligste solnedgang, men vi stadig har den seneste solopgang til gode.

Årets tidligste solnedgang faldt den 14. december. Den seneste solopgang må vi vente på til den 28. eller 29. december, alt efter hvor i landet du bor. Det er dog ganske få minutter, vi taler om. I 'Værd at Vide'-boksen til højre kan du læse om dette interessante fænomen: analemma.

Men selv om Solen altså står endnu senere op om en uge, så begynder dagene allerede nu at blive længere frem mod sommersolhverv 2014, hvor dagen i Danmark når en længde på omkring 17½ time.

Det betyder, at dagen i snit bliver omkring 3 minutter og 20 sekunder længere pr. døgn. Dog går det meget langsomt lige efter vintersolhverv og lige før sommersolhverv. Hurtigst går det omkring forårsjævndøgn, der er den 20. marts i Danmark. Her tiltager dagen med næsten 5 minutter i døgnet.

År Jævndøgn tidspunkt Solhverv tidspunkt Jævndøgn tidspunkt Solhverv tidspunkt
2013             21. dec 18.11
2014 20. mar 17.57 21. jun 12.52 23. sep 04.29 22. dec 00.03
2015 20. mar 23.45 21. jun 18.38 23. sep 10.21 22. dec 05.48
2016 20. mar 05.30 21. jun 00.35 22. sep 16.21 21. dec 11.44
2017 20. mar 11.29 21. jun 06.24 22. sep 22.02 21. dec 17.28
2018 20. mar 17.15 21. jun 12.07 23. sep 03.54 21. dec 23.22
2019 20. mar 22.59 21. jun 17.54 23. sep 09.50 22. dec 05.19
2020 20. mar 04.50 20. jun 23.44 22. sep 15.31 21. dec 11.03
2021 20. mar 10.37 21. jun 05.32 22. sep 21.21 21. dec 16.59
2022 20. mar 16.33 21. jun 11.14 23. sep 03.04 21. dec 22.48
2023 20. mar 22.24 21. jun 16.57 23. sep 08.50 22. dec 04.27
2024 20. mar 04.06 20. jun 22.51 22. sep 14.44 21. dec 10.20
2025 20. mar 10.02 21. jun 04.42 22. sep 20.20 21. dec 16.03
2026 20. mar 15.46 21. jun 10.25 23. sep 02.05 21. dec 21.50
2027 20. mar 21.25 21. jun 16.11 23. sep 08.02 22. dec 03.42
2028 20. mar 03.17 20. jun 22.02 22. sep 13.45 21. dec 09.20
2029 20. mar 09.02 21. jun 03.48 22. sep 19.38 21. dec 15.14
2030 20. mar 14.52 21. jun 09.31 23. sep 01.27 21. dec 21.10
2031 20. mar 20.41 21. jun 15.17 23. sep 07.15 22. dec 02.56
2032 20. mar 02.22 20. jun 21.09 22. sep 13.11 21. dec 08.56
2033 20. mar 08.23 21. jun 03.01 22. sep 18.52 21. dec 14.46
2034 20. mar 14.18 21. jun 08.44 23. sep 00.40 21. dec 20.34
2035 20. mar 20.03 21. jun 14.33 23. sep 06.39 22. dec 02.31
2036 20. mar 02.03 20. jun 20.32 22. sep 12.24 21. dec 08.13
2037 20. mar 07.50 21. jun 02.22 22. sep 18.13 21. dec 14.08
2038 20. mar 13.40 21. jun 08.09 23. sep 00.02 21. dec 20.02
2039 20. mar 19.32 21. jun 13.57 23. sep 05.50 22. dec 01.40
2040 20. mar 01.11 20. jun 19.47 22. sep 11.45 21. dec 07.33
2041 20. mar 07.07 21. jun 01.36 22. sep 17.27 21. dec 13.18
2042 20. mar 12.53 21. jun 07.16 22. sep 23.12 21. dec 19.04
2043 20. mar 18.28 21. jun 12.58 23. sep 05.07 22. dec 01.01
2044 20. mar 00.20 20. jun 18.51 22. sep 10.48 21. dec 06.44
2045 20. mar 06.07 21. jun 00.34 22. sep 16.33 21. dec 12.35
2046 20. mar 11.58 21. jun 06.15 22. sep 22.22 21. dec 18.28
2047 20. mar 17.53 21. jun 12.03 23. sep 04.08 22. dec 00.07
2048 19. mar 23.34 20. jun 17.54 22. sep 10.01 21. dec 06.02
2049 20. mar 05.29 20. jun 23.47 22. sep 15.43 21. dec 11.52

senest opdateret 19. december 2013.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle