Masser af stjerneskud

De er allerede så småt begyndt og topper i næste uge - stjerneskud fra sværmen Perseiderne. Hvor meget du kan se er dog styret af, hvor i landet du befinder dig.

Natten til tirsdag den 13. august topper sværmen af stjerneskud kaldet Perseiderne. I nætterne både før og efter, er der dog også gode chancer.

Perseiderne har fået navnet, fordi de tilsyneladende kommer fra retningen af stjernekonstellationen Perseiderne eller Perseus. Perseiderne kan ses hele natten, hvis man har tålmodigheden. De kommer fra et punkt højt på himlen i nordøst.

De små (og enkelte større) meteoritter stammer fra halen af kometen Swift-Tuttle, som krydser Jordens bane sidst på sommeren på den nordlige halvkugle. Meteorerne brænder op i Jordens atmosfære og trækker derved et lysspor over himlen - et stjerneskud.

Forstyrrende elementer

Perseiderne kommer troligt hvert år, men der er stor forskel på, hvor synlige de er for os i Danmark. Både Månen, vejret og lysforureningen forsøger at ødelægge oplevelsen.

I år en Månen os nådig. Den er i tiltagende og generer kun frem til omkring klokken 22. den 12.

Vejret ser noget skyet ud i lange perioder den kommende tid, men netop natten mellem mandag og tirsdag ser i skrivende stund rigtig fornuftig ud. Følg selv med i landsudsigten og i de regionale udsigter.

Den sidste faktor - lysforureningen - er det muligt at tage højde for. Det gjorde Tom Axelsen f.eks. da han valgte at flytte til Møn i 2012 for at få den mørke nat at kigge stjerner i. Tom har omregnet det teoretisk antal på ca. 100 stjerneskud i timen, som Perseiderne kan levere, til mere praktiske værdier, der fortæller, hvad du kan forvente alt efter, hvor i landet du bor (se nedenfor).

Du kan læse mere om Perseiderne 2013 på Tom Axelsens hjemmeside grib-stjernerne.dk.

Rigtig god fornøjelse!

8. august 2013

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle