"Mild januar", siger månedsmeteorolog

På næstsidste dag i 2013 er det Erhvervs- og Energimeteorolog Herdis Damberg, som står for den ugentlige månedsprognose fra DMI.

"Mit bud er, at januar som helhed nok bliver lidt varmere end normalt, men at vi skal forvente en anelse faldende temperaturer fra uge 2", siger hun.

Januar fortsætter altså, hvor december slipper.

"Nedbørsmæssigt vil vi ligge tæt på normalen eller lige over i januar", siger Herdis Damberg. Det er typisk, at vi får en del nedbør, når vintermånederne er milde.

Meteorologen forudser dog, at der efterhånden kan komme en smule hvidt i nedbøren med slud eller sne af og til. Sneen ser dog ikke ud til at blive liggende.

"Der er stadig ingen ’rigtig’ vinter i krystalkuglen", slutter Herdis Damberg. 

Læs alle detaljerne i månedsprognosen.

30. december 2013.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle