Mulighed for nordlys torsdag aften

Hele tre solpletter har de seneste dage været aktive på lysgiveren og en solstorm rammer torsdag aften og natten til fredag den 25. oktober Jorden med mulighed for at se det spektakulære nordlys på vore breddegrader torsdag aften og natten til fredag, hvis vejret er til det.

"Og det er det," siger vagtchef ved DMI Steen Rasmussen. "Det kan godt være, at alle ikke vi har stjernekig hele tiden, men er der nordlys at få øje på, så er betingelserne ret gode i nat."

Og kan nogen få øje på nordlys, så er det fotograf Jesper Grønne, som i tidens løb har sendt det ene pletskud ind efter det andet af det fascinerende fænomen.  Det er derfor et af hans billeder, vi her bruger - så I ved, hvad I skal kigge efter.

Godt kig - og som altid så skal du kigge mod nord og helst ikke have for meget andet lys omkring dig.

24. oktober 2013.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle