Nattefrosten lurer

Natten til torsdag sniger temperaturen sig faretruende nær sæsonens første meteorologiske nattefrost, og vagtchef Steen Rasmussen vover det ene øje:

"Modellerne holder sig på den positive side, men trækker skyerne sig bare en smule tilbage, så er der reel mulighed for at, vi ser nattefrost i lokalt i det centrale Jylland og i Nordsjælland."

Får vi nattefrost natten til torsdag, så er det i givet fald sæsonens første, selvom flere bilister har haft skraberen fremme til forruden i den seneste tid.

"Når vi taler om nattefrost, så er det fordi, at lufttemperaturen er under frysepunktet i to meters højde, og det er den situation, som vi lokalt kan opleve tidligt torsdag morgen. Hidtil har lufttemperaturen været over frysepunktet, men vi har set frost i græshøjde eller bilrude-højde," siger vagtchefen.

24. september 2013.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle