Nedbør til hele landet
Mandag fik vi omtrent en tredjedel af septembers forventede nedbør.
I løbet af mandag bredte et regnvejr sig over landet fra syd.
I gennemsnit faldt der 18,3 millimeter nedbør i Danmark. Vådest blev de i Gistrup syd for Ålborg; her faldt der 39,8 millimeter regn, mens folk på Vestegnen kunne være udendørs det meste af dagen i tørvejr; her faldt der nemlig kun 2,2 millimeter regn.
Ud over Nordjylland fik også de centrale dele af Jylland samt Østjylland, Fyn, Vestsjælland og Lolland/Falster en del regn, som det ses på kortet.

I perioden 2001-2010 er der i gennemsnit faldet 61,6 millimeter regn i september. Mandagens regn udgør således ca. en tredjedel af hele månedens normale nedbørmængde.
10. september 2013.