Roskildevejret 2013: Godt vejr over festivalen

Festivalgæsterne på Roskildefestivallen kunne nyde godt af flot vejr - dog kombineret med nogle kolde nætter.

Alle fire festivaldage 2013 havde en gennemsnittemperatur på 16,2°C. Dog trak nætterne ned, så på trods af flot vejr flere af dagene, har det gennemsnitligt ikke været så koldt siden 2007, som var året, hvor torsdagen druknede i regn, og hvor gennemsnittemperaturen lå på blot 14,9°C. 

Temperaturen i år kom op på 22,2°C på festivalens sidste dag. Det var godt varmt, men dog langt fra rekorden på 28,7°C fra 1976.

I løbet af festivalen kom temperaturen ned på 8,2°C både natten til lørdag og søndag. Natten til tirsdag før festivalen var den dog endnu længere nede (7,6°C).

Ganske lidt regn om torsdagen

Der kom ganske lidt regn over pladsen i torsdagsdøgnet (blot 0,1 mm). Ellers var det tørt og solrigt.

De festivalgæster, der allerede ankom lørdag for at ligge i kø til teltpladsen, blev dog godt våde, da der kom 6,8 mm regn i lørdagsdøgnet. Ellers kom der kun lidt regn over campisterne mandag den 1. juli, hvor der faldt 0,4 mm.

Årstal Torsdag
(mm)
Fredag
(mm)
Lørdag
(mm)
Søndag
(mm)
Sum (mm)
2010 0 0 0 0 0
2011 2,5 6,6 18,5 0 27,6
2012 0 6,9 0,5 0,5 7,9
2013 0,1 0 0 0 0,1

Nedbør i de enkelte døgn under festivallen samt den samlede nedbørsum for de fire festivaldage.
 

Årstal Torsdag (°C) Fredag (°C) Lørdag (°C) Søndag (°C) Middel (°C)
2010 17,6 18,4 19,0 19,3 18,6
2011 13,6 14,8 19,6 20,5 17,1
2012 17,3 17,2 17,4 18,0 17,5
2013 17,6 14,7 15,4 17,1 16,2

 Temperaturen de enkelte dage er døgnets gennemsnit. Middel er gennemsnittet for de fire festivaldage.

Roskildevejret gennem tiden

De laveste temperaturer målt på Roskildefestivallen skal vi helt tilbage til henholdsvis 1994 og 1989 for at finde (blot 4,9°C).

Den varmeste festival skal vi tilbage til 1976 for at finde med 21,9°C som gennemsnit for de dengang tre døgn. Den koldeste er fra 1984 med blot 11,5°C.

Den vådeste festival er fra 2007, hvor der kom hele 46 mm regn - det meste om torsdagen. 

12 gange har det holdt helt tørt - senest i 2010. Roskildefestivallen 2013 var dog ganske tæt på at komme med i denne statistik.

8. juli 2013.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle