Så varm var din pinse
Hvor varmt du fik det på den varmeste dag i pinsen afhang meget af, hvor du befandt dig.
Lørdag var den hidtil varmeste dag i 2013 med 27,9°C ved Nakkehoved Fyr i Nordsjælland.
Også andre steder i landet nåede temperaturen op over de 25°C i løbet af pinsen - hovedsagligt mod nord og vest, hvor den sydøstlige luftstrømning nåede lidt ekstra solopvarmning over landet.
Omvendt steg temperaturen end ikke til de 20°C, hvor luften bevægede sig en længere strækning over det kolde havvand - eller hvor skyer dækkede Solen og forhindrede opvarmning af jordoverfladen, som igen kunne varme luften op.
21. maj 2013.