Sådan varslede DMI orkanen
Mandagens storm begyndte at dukke op DMI's landsudsigt torsdag i sidste uge og udløste ret hurtigt en melding på dmi.dk om, at Danmark kunne blive ramt af storm.
24 timer før stormen skulle ramme landet var sikkerheden så stor i prognoserne, at det danske beredskab skulle varslet, og det betød, at DMI's vagtchef søndag eftermiddag udsendte det første varsel med følgende ordlyd:
DMI Varsel om storm
Udsendt d. 27. oktober 2013 15:49 lokal dansk tid
Der er varsel om storm for Midt- og Vestjylland, Østjylland, Syd- og Sønderjylland, Fyn, København og nordsjælland, Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster og Bornholm.
Mandag eftermiddag og mandag aften forventes et stormvejr at ramme dele af landet med stormende kuling til storm, 20 til 25 m/s, ved Vadehavet op til stærk storm 28 m/s. Det kommer desuden kraftige vindstød af storm, stærk storm eller orkan styrke.
Der er risiko for storm for i Nordjylland.
Vinden forventes at aftage i løbet af mandag aften og natten til tirsdag, først i den vestlige del af landet.
Storm medfører at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre vejstrækninger. Stor sandsynlighed for at broer må lukkes for trafik.
Opdateret mandag middag
DMI Varsel om storm
Udsendt d. 28. oktober 2013 11:43 lokal dansk tid
Der er varsel om storm for Midt- og Vestjylland, Østjylland, Syd- og Sønderjylland, Fyn, København og Nordsjælland, Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster og Bornholm.
I eftermiddag og aften forventes et stormvejr at ramme dele af landet med stormende kuling til storm, 20 til 25 m/s, ved Vadehavet op til stærk storm 30 m/s. Det kommer desuden kraftige vindstød af storm, stærk storm eller orkan styrke.
Der er risiko for storm for i Nordjylland.
Vinden forventes at aftage i løbet af i aften og i nat, først i den vestlige del af landet.
Storm medfører at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre vejstrækninger. Stor sandsynlighed for at broer må lukkes for trafik.
Sidste varsel
DMI Varsel om storm
Udsendt d. 28. oktober 2013 19:40 lokal dansk tid
Der er fortsat varsel om storm for Bornholm. Resten af aftenen stormende kuling til storm, 20 til 25 m/s med vindstød op til stærk storm.
I resten af landet ophører stormvarsel og i Nordjylland også risikovarsel.
Storm medfører at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre vejstrækninger. Stor sandsynlighed for at broer må lukkes for trafik.
Sådan gik det
Da det hele var overstået, var det så tid til at gøre status. På kortet neden for ses de højeste observerede middelvinde, som døgnet den 28. oktober bød på. Det er altså ikke middelvindene til et bestemt tidspunkt, men de højeste over hele døgnet.
29. oktober, 2013.