Se kortet: Her ligger sneen

Et lavtryk har slået lejr over Danmark og snurrer sine snebyger rundt over landet. Stort set alle har fået lidt, men hvor meget varierer en del.

Selv om vi nu er i marts, er der fortsat sne i vejret.

Allerede i weekenden fik den sydøstlige del af landet et pænt lag. Tirsdag og natten til onsdag udbredte byger snedækket til det meste af resten af landet bortset fra Nordjylland.

Onsdag fortsætter snebygerne, og torsdag morgen er der endnu færre steder i landet, hvor der ikke ligger i alt fald lidt hvidt.

Mest sne ligger der på det centrale Lolland-Falster, hvor Nykøbing rapporterer om 8 centimeter.

Vejrudsigten for de kommende dage lyder på ret hård nattefrost og kun få plusgrader i dagtimerne, så sneen forsvinder næppe lige med det samme.

13. marts 2013.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle