Sne ved 30 grader
Et sjældent voldsomt snefald ramte i sidste uge Mellemøsten. En amerikansk satellit har fanget resultatet.
Mellem den 10. og 13. december faldt der op til 50 centimeter sne i Mellemøsten. Flere større byer i regionen blev hårdt ramt; herunder Amman. I Jerusalem mistede 15.000 husstande strømmen. I Gaza måtte 40.000 evakueres på grund af oversvømmelser.
Det meste sne faldt lidt oppe i højderne, mens kystegnene fik regn. Store mængder sne omkring den 30. breddegrad er usædvanligt, men ikke uhørt. Normalt falder den dog senere på vinteren og ikke allerede i december.
Den 15. december passerede den amerikanske Terra-satellit hen over området, efter skyerne var drevet videre. Se foto nedenfor.

18. december 2013