Søbrise over Jylland
Sol og sommer betyder mulighed for vejrfænomenet søbrise i Danmark. Nogle gange danner søbrisen skyer, som tydeligt kan ses på satellitbilleder. Torsdag den 11. juli 2013 er et smukt eksempel herpå.
Med søbrisen den 11. juli fulgte nogle flotte skyer, der lå som et langt bånd ned gennem Jylland.
"Søbrisens skyer opstår, når to luftstrømme mødes. Disse skyer opstår i søbrisefronten, hvor en luftstrømning fra Nordsøen møder en luftstrømning fra Kattegat og den vestlige Østersø. Luftstrømningerne sættes i gang af den forskellige solopvarmning af land og hav,” siger Niels Woetmann Nielsen.
Komplicerede vindforhold
Den 11. juli var vindforholdene over Danmark temmelig komplicerede. Søbrisefronten begyndte faktisk som to usammenhængende bånd. Det nordlige bånd flyttede sig lidt mod vest, mens det sydlige bånd bevægede sig mod øst. Se de to små satellitbilleder nedenfor.
De modsatrettede bevægelser, skabt af vinden fra større tryksystemer, endte med, at båndene ud på eftermiddagen smeltede sammen til det bånd, som meget tydeligt ses på satellitbilledet nederst.
Trykforskel mellem land og hav
I jordoverfladen er varmekapaciteten betydeligt mindre end i vandoverfladen. Det er den vigtigste årsag til, at temperaturen stiger hurtigt over land, mens den stort set holder sig uændret over hav.
Opvarmningen får lufttrykket til at falde inde over land. Derved opstår der en trykforskel mellem land og hav, som driver en luftstrømning ind mod det lave tryk.
Søbrise-cirkulation
I søbrisefronten mødes de to luftstrømninger og stiger til vejrs, indtil de møder en inversion, det vil sige et luftlag, hvor temperaturen stiger med højden.
”I går den 11. juli skete der det, at solopvarmningen får lufttrykket til at falde inde over Jylland. Dette sætter gang i en luftstrømning mod Jylland både fra vest og øst,” siger Niels Woetmann Nielsen og fortsætter:
"Ved inversionen over Jylland stiger lufttrykket og igangsætter derved en luftstrømning modsatrettet strømningen ved overfladen. Til havs synker luften ned og erstatter den luft, som blæser ind over Jylland."
Dette strømningsmønster kaldes for søbrise-cirkulation og er illustreret i figuren nedenfor.
Synlig på satellitbilleder
Søbrisefronten bliver synlig på satellitbilleder i det øjeblik luften, som stiger til vejrs langs fronten, er fugtig nok til at danne skyer. Ligger inversionen tilstrækkelig højt oppe eller er svag nok kan der ligefrem opstå byger.
Søbrisen er kun en del af den vind, som vindmåleren registrerer. Den målte vind har også et bidrag fra større tryksystemer (høj -og lavtryk), og ofte er det lavtryk, som dominerer. En kraftig østenvind vil for eksempel kunne svække søbrisen og skubbe søbrisefronten mod Nordsøen.
Data Niels Woetmann Nielsen
12. juli 2013.
