Sydvestgrønland: Aftagende tilstedeværelse af irmingervand
Friske målinger viser, at Irmingerstrømmen, en sidegren til Golfstrømmen, er begyndt at aftage i styrke og nærmer sig det normale efter en lang årrække med større tilstedeværelse end normalt.
DMI's Center for Ocean og Is foretager hvert år i tæt samarbejde med Grønlands Naturinstitut undersøgelser af de oceanografiske forhold langs Vestgrønland fra Kap Farvel i syd til Sisimiut i nord.
Målingerne viser, at i den sydlige del er saltholdigheden kommet ned nær middelværdier, mens temperaturen stadigvæk er højere end middel. I den nordlige del af undersøgelsesområdet er ændringerne knap så markante, og her er saltholdighederne og varmeindholdet stadigvæk relativt højt.
Samtidigt peger målingerne på, at den østgrønlandske strøm, der i overfladen bringer koldt og relativ lav-salint polarvand til området, er en anelse under normal styrke. På toppen af Fyllas Banke udmønter det sig i middel saltholdighed og temperaturer på en halv grad over det normale.
De dybereliggende dele af de sydgrønlandske fiskebanker tilføres stadigvæk mere varme end normalt trods mere moderate saltholdigheder.
"Forklaringen herpå må formentlig tilskrives en generel opvarmning af havoverfladen af Nordatlanten, hvorved irmingervandet som udgangspunkt er varmere inden vandet dykker under det lettere polarvand i de sydgrønlandske farvande," siger seniorforsker Mads Hvid Ribergaard fra DMI's Center for Ocean og Is.
"Den aftagende tilstedeværelse af irmingervand er interessant set i lyset af de seneste års store fokus på de grønlandske udløbsgletchere, hvor de seneste års store forandringer delvist er blevet tilskrevet ændringer i netop tilstedeværelsen af irmingervandet. Om dette års fald er vedvarende, eller om der blot er tale om et enkeltstående udsving, er for tidligt at svare på. Det vil de kommende års målinger kunne belyse," siger Mads Hvid Ribergaard.
Viden om Vestgrønlands havstrømme
Formålet med undersøgelserne er at studere variationerne i marineklimaet i området. Grønlands Naturinstitut bruger disse data i det videnskabelige arbejde omkring sammenhængen mellem variationerne i det marine miljø og størrelsen af de vigtigste grønlandske fiskebestande. Derudover udgør de mere end 60 år lange tidsserier også en vigtig brik i den generelle forståelse af havstrømmene i Nordatlanten samt deres naturlige variationer.
For at forstå variationerne i temperaturerne må man have de store briller på. Det marine miljø over de sydøstlige- og vestgrønlandske fiskebanker er i høj grad styret af udefrakommende vandmasser fra både polare og tempererede områder (nedenfor):
- Varmt og saltholdigt irmingervand. Transporteres til området med Irmingerstrømmen, der er en sidegren til Den Nordatlantiske Strøm eller Golfstrømmen, som den også kaldes.
- Koldt polarvand med lav saltholdighed stammende fra det Arktiske Ocean. Dette føres sydover sammen med store mængder havis i Den Østgrønlandske Strøm.
Disse to vandmasser mødes første gang i det nordlige Irmingerhav og i Danmarksstrædet, hvorefter de bevæger sig sydover side om side langs Grønlands østkyst. Når de runder Kap Farvel, dykker irmingervandet under polarvandet.
Undervejs blandes vandmasserne, og det er således den indbyrdes styrke mellem Irmingerstrømmen og Den Østgrønlandske Strøm, der bestemmer hydrografien over de sydøstlige- og vestgrønlandske fiskebanker. Således vil ændringer i cirkulationen i Nordatlanten have stor indflydelse på havtemperaturene.
28. juni 2013.
