Vi træder ind i vinterhalvåret

Søndag den 22. september 2013 er jævndøgn. Det betyder, at nætter fra nu fylder mere i døgnet end dagene, og sådan vil det være indtil det igen blev jævndøgn den 20. marts 2014.

Når det er jævndøgn, så passerer Solens højeste punkt på himmelbanen Ækvator og dag og nat er lige lange astronomisk set. Efter passagen får den sydlige halvkugle flere soltimer end den nordlige halvkugle - og det gør den helt frem til det næste jævndøgn.

Inden vi når så langt, som bliver dagene kortere og kortere fra til vintersolhverv, hvor dagslængden når sit minimum. Det sker den 22. december, hvor Solens højeste punkt vender ved den sydlige vendekreds.

Til den tid er dagen 7 timer og 12 minutter lang, og vi har tabt næsten 11 timer i forhold til sommersolhverv.

Jorden og Solen

Jordens akse hælder 23,5 grader i forhold til normalen til det plan hvori bevægelsen rundt om Solen foregår, og det betyder, at Solen faktisk kun står op omkring en nord-syd-gående linje to gange om året, nemlig ved jævndøgn (to øverste fotos til højre).

Om sommeren står Solen op langs en sydøst/nordvest-gående linje, mens linjen om vinteren er sydvest/nordøst (to nederste fotos til højre).

Definerer vi vinterhalvåret på den nordlige halvkugle som perioden fra efterårsjævndøgn til forårsjævndøgn (20. - 21. marts), og tilsvarende sommerhalvåret som perioden mellem forårsjævndøgn og efterårsdøgn, så betyder det, at alle vi, der bor nord for ækvator, starter på vinterhalvåret den 22. september 2013.

Hvis du giver dig til at tælle dagene mellem de to jævndøgnsdatoer, vil du opdage, at sommerhalvåret er ca. én uge længere end vinterhalvåret, og at halvår defineret på denne måde altså ikke er præcis et halvt år lange. Det hænger sammen med, at Jordens bane omkring Solen ikke er cirkulær men elliptisk, og at sommeren på den nordlige halvkugle (det vil sige den periode hvor den nordlige del af jordaksen peger ind mod solen) for øjeblikket falder i den del af banen, hvor Jorden kommer længst væk fra Solen.