Albedo
Oktober står i klimaets tegn, når FN's klimapanel kommer til København. Vi varmer op med vigtige ord fra klimadebatten. I dag forklarer vi albedo-effekten, og hvordan fænomenet bidrager til øget opvarmning.
Albedo er et mål for en overflades evne til at reflektere lys og dermed energi.
Albedo (latin for hvid) måles som andelen af lys, overfladen reflekterer. Hvis en overflade reflekterer 34% af lyset, så er albedoen 34 (ind imellem også skrevet som 0,34). En helt hvid overflade har en albedo på 100 og en helt sort har en på 0.
Man behøver bare skifte fra en sort til en hvid T-shirt på en varm sommerdag for at mærke albedo-effekten. Det mørke stof absorberer mere af Solens stråling og føles derfor varmere, mens det lyse stof reflekterer mere af strålingen og derfor virker køligere.
Ændringer i albedoen af forskellige overflader på Jorden er en vigtig faktor i klimaændringer. Et eksempel er havis, der smelter og blotter den mørke havoverflade.
En mørk flade optager langt mere energi fra Solen - har lavere albedo - end isen. Og den optagne energi omdannes til varme. Dermed stiger temperaturen, og det fører til, at endnu mere is smelter, hvilket ændrer albedoen for en endnu større overflade.
Processen er et eksempel på positiv tilbagekobling ved opvarmning. Det vil sige, at opvarmningen igangsætter processer, der yderligere øger opvarmningen.
Udbredelsen af havis i Arktis er for øvrigt faldet støt siden slutningen af 1970'erne. Vinterudbredelsen er faldet med ca. 10% og sommerudbredelsen med over 25%.
