Antarktis sætter endnu en is-rekord
I 2014 er der for første gang målt over 20 millioner kvadratkilometer havis omkring Antarktis. Kraftigere vind og afsmeltning, som kan kædes sammen med global opvarmning, er forklaringen.
For 3. år i træk vokser arealet af havis omkring Antarktis, og for 2. år i træk sætter det rekord.
I 2014 er der for første gang målt mere end 20 millioner kvadratkilometer is omkring klodens sydligste kontinent. Sidste år toppede arealet på ca. 19,5 millioner kvadratkilometer. De systematiske målinger af havisen med moderne satellitter startede i efteråret 1978.
Resultaterne viser, at havisudbredelsen reagerer diametralt modsat på klimaændringer i Arktis og Antarktis. Selv om havisen i Antarktis vokser, er det udtryk for en kraftig klimapåvirkning blandt andet fra global opvarmning på grund af CO2.
Vind og ferskvand skaber forskelle
"Havisen omkring Antarktis er meget dynamisk. Vi ser store regionale forskelle i udviklingen", fortæller isforsker Rasmus Tonboe fra DMI.
"Isen nedstrøms fra Weddell-havet og især i Rosshavet vokser. Til gengæld skrumper den omkring Den Antarktiske Halvø og Østantarktis".
Målinger viser, at temperaturer både i havet og i luften omkring Antarktis er stigende. Alligevel vokser isen.
"Vi mangler fortsat at få alle detaljer på plads, men vi er rimeligt sikre på, at der er to elementer i forklaringen: kraftigere vind og afsmeltning fra bunden af de såkaldte isshelfer", siger Rasmus Tonboe.
Isshelfer er udstikkere fra gletsjere eller indlandsis, der flyder på havet eller er frosset fast til havbunden.
"Kraftigere vind giver et mere dynamisk isdække. Isen bliver blæst længere ud, der dannes mere is i sprækker og områder langs kysten med kraftig fralandsvind. Samtidig er den dynamiske istykkelses-tilvækst på grund af skruninger større", siger Rasmus Tonboe.
Den kraftigere vind skyldes formentlig, at kontrasten i temperatur mellem det kolde, antarktiske kontinent og det omkringliggende hav er blevet større. Og jo større gradienten er, jo kraftigere blæser det.
"Vi ser også en afsmeltning fra bunden af isshelferne, der stikker flere hundrede meter ned i vandet. Smeltevandet er ferskt og bidrager til en stabil lagdeling af de øvre vandmasser, så vandet ikke blandes helt så meget op som tidligere. Denne lagdeling isolerer havisen fra det varmere og salte vand, der smelter bunden af shelferne. Med andre ord bidrager afsmeltningen af isshelferne til, at havisen kan vokse oppe på havoverfladen".
Rasmus Tonboe påpeger, at tendensen næppe fortsætter uændret i årtierne fremover. Havtemperaturerne bliver ved med at stige, og på et tidspunkt bliver det den dominerende faktor. Så falder arealet af havis igen.
I gennemsnit er iskanten rykket over 40 kilometer længere mod nord sammenlignet med gennemsnittet for perioden 1979 til 2000.
8. oktober 2014.
