DMI køber ny supercomputer, installerer den i Island
Når DMI's næste supercomputer er klar til at regne på Rigsfællesskabets vejr i 2016, så gør den det ikke fra hovedsædet på Lyngbyvej i København, men fra Island.
Siden 1980'erne har DMI haft sin egen supercomputer stående ved hovedsædet på Lyngbyvej i København. Computeren er regnekraften bag blandt andet de daglige vejrprognoser og forudsigelserne af fremtidens klima.
DMI anskaffer sig en ny supercomputer omtrent hvert 6. år. Det giver den bedste balance mellem pris, regnekraft og energieffektivitet.
Netop nu er DMI klar til at sende indkøbet af den næste supercomputer i udbud. Forventningerne er en 10 gange større regnekraft end i dag. Computeren skal bruges til at regne på det danske vejr fra starten af 2016.
Installation i Island
Som noget nyt bliver den næste supercomputer ikke installeret på DMI, men ved det islandske meteorologiske institut Veðurstofa Íslands i Reykjavík. Den løsning tilbyder flere fordele, forklarer chefkonsulent Jens Havskov Sørensen fra DMI's center for meteorologiske modeller.
"Vi har længe samarbejdet med vores islandske kolleger om prognoser. Nu udvider vi samarbejdet, så de kommer til at deltage i den daglige drift af den kommende supercomputer. Samtidig leverer Island øens billige og 100% grønne strøm, der stammer fra vandkraft og geotermisk energi."
Geotermisk energi er varme hentet op med vand fra undergrunden. Her har Island helt særlige muligheder, da øen er vulkansk, og temperaturen derfor stiger lynhurtigt med dybden.
Når DMI ikke længere skal købe dansk strøm til drift og køling af supercomputeren, bliver der råd til mere regnekraft.
"Driften af supercomputeren har tidligere lagt beslag på ca. 50% af budgettet i maskinens levetid. Det tal falder nu til mellem 25 og 30%, og dermed kan vi indkøbe og drive en kraftigere supercomputer for samme budget", siger Jens Havskov.
Bedre vejrprognoser til Danmark, Grønland og Island
Den forøgede regnekraft kommer danskerne til gode i form af mere præcise prognoser, vejrudsigter og ikke mindst varsler.
"Nogle af Danmarks voldsomme vejrfænomener er svære at indfange med traditionelle vejrmodeller. Det gælder særligt skybrud, som vi har oplevet mange af de senere år. Vi kommer nok aldrig til at forudsige det enkelte skybrud flere døgn i forvejen, da de har en ret beskeden forudsigelighed. Dette hænger sammen med, at skybrud kan dannes i løbet af få timer og med en lille geografisk udbredelse. Men med mere regnekraft kan vi afvikle modeller, der er bedre til at forudsige de nærmest eksplosive, atmosfæriske udviklinger", siger Jens Havskov.
Også i Nordatlanten vil den nye supercomputer levere flere og mere præcise detaljer til vejr-brugerne.
"En af de nye modeller, vi kommer til at køre, vil have stor opløsning i tid og rum over det sydlige Grønland og Island. Det vil give islændingene mere detaljerede vejrudsigter, end de har adgang til i dag. Dette er en del af aftalen med Veðurstofa Íslands. Modellen giver også mere præcise prognoser til de tættest befolkede sydlige dele af Grønland, hvor særlig de kritiske forudsigelser af kraftig vind i fjordene vil blive markant bedre," fortæller Jens Havskov.
Aftalen underskrives onsdag
Klima-, Energi- og Bygningsminister Rasmus Helveg Petersen underskriver onsdag en samarbejdsaftale med sin Islandske kollega Sigurður Ingi Jóhannsson.
Når aftalen er på plads, går supercomputeren i udbud, så den kan installeres i efteråret 2015. Efter planen overtager den ansvaret for prognoserne i starten af 2016.
Jens Havskov Sørensen kan kontaktes gennem DMI's pressekontor på 39 157 509 mellem 9.30 og 17.00.
12. november 2014.
