Europa satser højt på nye meteorologiske satellitter
Europas næste generation af meteorologiske satellitter fik i denne uge grønt lys, da den europæiske organisation for meteorologiske satellitter, EUMETSAT, vedtog det såkaldte EPS/MetOp Second Generation-program.
MetOp SG-satellitterne skal fra 2021 afløse det nuværende MetOp-program og forsyne det meteorologiske verdenssamfund med et væld af meteorologiske data, som er uundværlige i moderne vejrudsigter. Programmet leverer i alt to serier af tre identiske polarbanesatellitter, som skal være operationelle i perioden fra 2021 til 2042.
Nogle af de opgaver, som MetOp SG-satellitterne skal varetage er betjening af den operationelle meteorologi og klimaovervågning ved hjælp af avancerede instrumenter til måling af atmosfærens tilstand.
Polarbane-satellitter og geostationære satellitter
EUMETSAT driver flere forskellige meteorologiske satellitter fordelt på programmer. To af de obligatoriske programmer kræver, at EUMETSAT driver observationer fra geostationære såvel som polarbane-kredsløb.
Polarbane-kredsløbene - som eksempelvis MetOp-satellitterne kredser i - befinder sig omtrent 817 kilometer over Jorden. De geostationære satellitter befinder sig i et kredsløb 36.000 kilometer over Jorden. Hvor de sidstnævnte er gode til det store overblik, så er de førstnævnte gode til detaljer. Og så er polarbane-satellitterne de eneste, som kan overvåge Grønland og de arktiske egne.
Polarbane-satellitterne kredser om Jorden i en solsynkron bane, som bringer dem over de polare egne. Med en omløbstid på 101 minutter kan de i løbet af et døgn bibringe mange detaljer om atmosfæren.
Programmet for de geostationære satellitter driver Meteosat-serien, der snart har tredje generation på vej.
Satellitdata er meteorologiens røntgenbilleder
I takt med, at satellitinstrumenterne er blevet mere og mere avancerede gennem de seneste små 40 år, er brugen af satellitdata blevet en vigtigere og vigtigere del af de daglige vejrudsigter. Ikke nok med, at satellitbillederne - som de fleste af os sikkert forbinder med satellitterne - giver meteorologerne overblik, satellitternes instrumenter måler også hele tiden atmosfærens tilstand. Denne enorme strøm af data indlæses direkte ind i vejrmodellerne, som i dag har et langt mere avanceret billede af patienten end tidligere. Jo bedre atmosfæren er beskrevet i vejrmodellerne, jo højere kvalitet har de vejrudsigter, som meteorologerne i sidste ende præsenterer for os.
God investering
Allerede i november 2012 blev grundstenen lagt til det nye satellitprogram, da medlemslandene bag det europæiske rumagentur (ESA), som udvikler satellitterne, besluttede at bevilge pengene til udviklingen af de første to satellitter. Det blev gjort under forudsætning af, at det fulde program kunne vedtages ved udgangen af 2014.
Medlemslandene bag EUMETSAT - heriblandt Danmark - har derfor frem til det afgørende rådsmøde i EUMETSAT den 26-27. november skullet afgøre, hvorvidt de ville deltage. Den samlede pris for programmet er 3.323 millioner euro, som betales af med de 20 medlemsstater frem til programmets udløb i 2042. Danmark bidrag til programmet er i nærheden af 460 millioner kroner.
Der er god økonomi i vejrsatellitterne. Uafhængige studier anfører, at de socio-økonomiske fordele ved EPS/MetOp SG-programmet betaler sig op mod 20 gange for medlemsstaterne.
Af Bjarne Siewertsen
© DMI, 26. november 2014
