Fossilt brændsel
Oktober måned står i klimaets tegn, når FN's klimapanel kommer til København. Vi varmer op med en række vigtige ord fra klimadebatten. I dag gælder det de fossile brændsler, som indeholder store mængder CO2.
Fossilt brændsel er organiske energikilder skabt gennem biologiske og geologiske processer.
De tre store fossile brændsler er kul, olie og gas. Olie raffineres til en bred vifte af produkter blandt andet benzin, asfalt og fyringsolie.
Fossile brændsler og de raffinerede produkter afgiver CO2 (kuldioxid) ved afbrænding. Den fossile CO2 har, i modsætning til den som kommer ved afbrænding af f.eks. træ, været fjernet fra atmosfæren i mange millioner år.
Fossilt brændsel dannes, når planterester i lang tid udsættes for forøget tryk og temperatur under iltfri forhold. Den primære bestanddel af fossile brændsler er kulstof (carbon), men de indeholder desuden svovl, kvælstof, brint og ilt.
Fossilt brændsel sættes ofte op som modsætning til de såkaldte vedvarende energikilder i form af f.eks. vind, sol og bølger.
Lagrene tømmes
Det er usikkert, hvor store verdens tilgængelige lagre af fossilt brændsel er; blandt andet fordi nye teknikker nu gør det muligt at få mere ud af de enkelte kilder end tidligere. De seneste bud (BP, 2014) tyder på, at det er ved at være slut med det nuværende forbrug af olie og olie-afledte produkter et sted mellem år 2065 og 2070.
Olie kan faktisk skabes på få minutter i laboratoriet; det er dog meget energikrævende. Kilder, med mængder der giver mening at udnytte, opstår kun naturligt, når de geologiske processer får lov til at forløbe. Det kræver minimum 5.000 år og oftest mange millioner.
15. oktober 2014
