Ita pløjer ned i Great Barrier Reef

Den tropiske cyklon Ita, der lige nu er på vej mod Queensland på Australiens nordøstkyst, udfordrer Great Barrier Reef som en kategori 3-cyklon.

Cyklonen Ita forventes at ramme Australiens nordøstkyst i området mellem byerne Coen og Cooktown som en kategori 3-cyklon.

Det sker fredag den 11. april omkring klokken 11 dansk tid, dvs. ved aftenstid i Queensland, Australien.

Ita kommer til at følge lige i sporet på Australiens verdensberømte koralrev, der strækker sig 2.000 kilometer parallelt med kysten, og som består af ikke mindre end 2500 enkelte rev.

På grafikken nedenfor fra Tropical Storm Risk kan du se, hvor Ita befinder sig onsdag den 9. april, og hvorledes den drejer ned langs kysten om ganske kort tid. 

Mens Ita pløjer ned gennem Great Barrier Reef vil systemet komme til at sætte sit præg på lokalsamfundet og naturen.

Det forventes, at Ita kommer til at udgøre en væsentlig trussel langs Queenslands nordlige kyststrækning, lyder meldingen fra det australske meteorologiske institut Bureau of Meteorology.

Der vil være risiko for oversvømmelser i lavtliggende områder, og det tilrådes, at lokalbefolkningen allerede nu sikrer deres boliger samt forbereder sig på en eventuel evakuering. 

Kilometer i timen (km/t) Meter i sekundet (m/s) Sømil i timen (knob) Miles per hour (m/hr) Kategori
<63 km/t <17,5 m/s <32,4 knob <39,1 m/hr TD
70 km/t 19,4 m/s 37,8 knob 43,5 m/hr TS
80 km/t 22,2 m/s 43,2 knob 49,7 m/hr TS
90 km/t 25,0 m/s 48,6 knob 55,9 m/hr TS
100 km/t 27,8 m/s 54,0 knob 62,1 m/hr TS
110 km/t 30,6 m/s 59,4 knob 68,4 m/hr TS
120 km/t 33,3 m/s 64,8 knob 74,6 m/hr 1
130 km/t 36,1 m/s 70,2 knob 80,8 m/hr 1
140 km/t 38,9 m/s 75,6 knob 87,0 m/hr 1
150 km/t 41,7 m/s 81,0 knob 93,2 m/hr 1
160 km/t 44,4 m/s 86,4 knob 99,4 m/hr 2
170 km/t 47,2 m/s 91,8 knob 105,7 m/hr 2
180 km/t 50,0 m/s 97,2 knob 111,9 m/hr 3
190 km/t 52,8 m/s 102,6 knob 118,1 m/hr 3
200 km/t 55,6 m/s 108,0 knob 124,3 m/hr 3
210 km/t 58,3 m/s 113,4 knob 130,5 m/hr 3
220 km/t 61,1 m/s 118,8 knob 136,7 m/hr 4
230 km/t 63,9 m/s 124,2 knob 142,9 m/hr 4
240 km/t 66,7 m/s 129,6 knob 149,1 m/hr 4
250 km/t 69,4 m/s 135,0 knob 155,4 m/hr 4
260 km/t 72,2 m/s 140,4 knob 161,6 m/hr 5
270 km/t 75,0 m/s 145,8 knob 167,8 m/hr 5
280 km/t 77,8 m/s 151,2 knob 174,0 m/hr 5
290 km/t 80,6 m/s 156,6 knob 180,2 m/hr 5
300 km/t 83,3 m/s 162,0 knob 186,4 m/hr 5

Tabellen viser sammenhængen mellem kategorien for en tropisk cyklon og vindhastigheden i forskellige enheder.

9. april 2014

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle