Kulden rinder ud med januar

Vintervejret skifter tilbage i det gear, det var i hele december og første del af januar.

”Den kolde vejrtype holder stand frem til på lørdag, hvor det formentlig lykkes svage fronter at trænge ind over landet fra vest med lidt mildere vejr til følge”.

Sådan siger tirsdagens erhvervs- og energimeteorolog Steen Hermansen i sin månedsprognose.

De svage fronter er begyndelsen til enden for dominansen af det massive, russiske højtryk, der har pustet os koldt ned ad nakken de seneste par uger.

”Efterhånden som lavtrykkene i løbet af næste uge tager en østligere bane frem mod Norskehavet og Mellemskandinavien, trænger mere aktive fronter sig på vestfra. Dermed slår mildningen helt igennem med plusgrader døgnet rundt”, siger Steen Hermansen.

28. januar 2014.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle