Meteorolog tror på ganske fin sommer

Forude venter en gennemsnitlig dansk sommer med passerende lavtryk fra vest og syd. Vejret trækker dog lidt til den pæne og mere stabile side - især sidst i perioden.

"I maj, juni og juli er der tendens til gradvist mere stabilt vejr, efterhånden som sommeren skrider frem". Det afslører fredagens Erhvervs- og Energimeteorolog Herdis Damberg.

Maj er den første af tre måneder i den nye sæsonprognose. Den kan ifølge meteorologen byde på lidt af det hele og vil være præget af lavtryk fra vest.

"I løbet af juni og juli er der tendens til et højere tryk over Vest- og Sydvesteuropa. Det kan af og til kaste en højtryksryg op over eller syd om Danmark", fortæller Herdis Damberg.
"De dominerende vindretninger i Danmark vil være vestlige eller nordlige. Det er ikke helt skidt om sommeren, selv om vejret så sjældent bliver helt stabilt. Luft fra vest og nord er forholdsvis klar, så Solen får en del at sige, og dagtemperaturerne bliver ganske fine".

11. april 2014.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle