Ozonlaget i bedring

International indsats mod udledning af ozonnedbrydende stoffer begynder så småt at give resultater. For første gang i mange år ses tegn på, at ozonlaget er i bedring.

I løbet af de næste årtier vil ozonlaget bedre kunne beskytte os mod Solens UV-stråling. Takket være fælles international indsats mod ozonlagsnedbrydende stoffer er der indikationer på, at Jordens ozonlag nu er i bedring. Dette viser en ny rapport udgivet af FN's organisationer for meteorologi (WMO) og miljø (UNEP).

”International handling omkring ozonlaget er en stor succeshistorie på miljøområdet. Dette bør fungere som et godt eksempel på, hvordan vilje og enighed kan fremme, hvorledes vi tackler de endnu større udfordringer med klimaforandringer,” udtaler WMO’s generalsekretær Michel Jarraud. 

Uforandret siden år 2000

"Montreal-protokollen, der forbyder produktion og udslip af ozonnedbrydende stoffer, har en klar positiv virkning på genopretning af ozonlaget i den forstand, at koncentrationerne af de ozonnedbrydende stoffer aftager," siger forskningsleder Niels Larsen, der til daglig leder DMI's stratosfæreforskning.

"Globalt set er tykkelsen af ozonlaget uforandret siden år 2000. Ozonlaget er ca 3,5% tyndere på nordlige mellembreddegrader end i perioden 1964-1980. Dog er der indikation på svage forbedringer i ozonlagets tykkelse i disse områder, men virkningerne er vanskelige at måle.” 

Klimaforandringer i forhold til ozonnedbrydning

"Der er stærke koblinger mellem klimaforandringer og genoprettelsen af ozonlaget. Som følge af Montreal-protokollen stagnerer eller aftager koncentrationerne af de ozonnedbrydende stoffer i stratosfæren nu. Isoleret set vil det i sidste ende føre til en langsom genopretning af ozonlaget," siger Niels Larsen. 

Imidlertid foregår der sideløbende andre klimaforandringer, der påvirker ozonlaget på en kompliceret måde.

"Forøgede koncentrationer af drivhusgasser, kombineret med allerede lave ozonforekomster, medfører en afkøling af stratosfæren," påpeger Niels Larsen og fortsætter:

”Lavere temperaturer i stratosfæren over mellembreddegrader bevirker, at de kemiske nedbrydningsprocesser foregår langsommere, hvilket bidrager til genopretningen af ozonlaget på mellembreddegrader. Omvendt kan lavere temperaturer i stratosfæren over polarområderne formentlig føre til forøget nedbrydning af ozonlaget i disse områder.”