Så varm var din weekend
Det blev en lun forlænget oktoberweekend i Danmark, da kraftig vind pustede varm luft op til os fra syd.
Weekendens højeste temperatur blev målt sen eftermiddag fredag, da Sønderborg toppede med 20,4°C.
Lørdag nåede Store Jyndevad op på 20,1°C som varmest i Danmark.
Søndag nåede hele 4 stationer - lidt usædvanligt - præcis den samme temperatur som dagens højeste for landet som helhed. Røsnæs, Assens, St. Jyndevad og Karup toppede alle på 17,2°C.
Koldest i 'den lange weekend' var Skagen Fyr, hvor temperaturen på intet tidspunkt fredag, lørdag eller søndag kom over 15,6°C.
Fredag forklarede vagtchef Michael Skelbæk, hvorfor vi oplevede så lun en oktoberweekend: Den lune vind blæste op til os fra syd, fordi luften cirkulerede med uret rundt om et massivt højtryk over De Baltiske Lande. Luftmassen var ikke i sig selv helt 20°C, men da vi fik masser af blå himmel, så drev lokal solopvarmning temperaturen det sidste stykke op.
6. oktober 2014.