Solen skinner, kan vi bade?

Både vejr og vand er til en strandtur i denne uge. Det er dog tydeligt, at det ikke er højsommer længere.

Kalenderen viser efterår, men udenfor skinner solen, og termometeret klatrer langsomt op mod de 20°C.

Sådan et vejr skal åbenlyst udnyttes, for antallet af tilsvarende dage, vi har i vente i år, er meget begrænset. Men hvad skal den bruges til? Kan vi f.eks. hoppe i havet og fortsat nyde det?

10-graders-drop

"Man skal forberede sig på, at det bliver en noget andet oplevelse, end da den toppede for godt 5 uger siden", fortæller oceanograf Jacob Woge Nielsen.

"De fleste steder er vandtemperaturen omkring Danmark nu på 17-18°C. Enkelte steder kan man nok finde 19, men ret sikkert ikke 20, siger han.

Det er nogenlunde samme temperatur, som vi typisk oplever omkring sankthans. Det er dog op til 10°C lavere, end da vandet var varmest, hvor TV2 Vejrets badevandspatrulje rapporterede om 27°C ved Hestehoved Strand på Lolland.

Vandet er blandet

Det store fald i badevandstemperatur skyldes dog ikke, at vandet som sådan er kølet ret meget ned. Jacob Woge Nielsen forklarer.

"Vandtemperaturen er langt mere ensartet i hele vandsøjlen nu, end den var, da de 27 blev målt. Vi har haft meget blæst de seneste uger. Det rører populært sagt godt rundt i gryden, så det ellers varme overfladelag bliver mikset op med det koldere vand længere nede. Derfor har den samlede vandsøjle nu en langt mere ensartet temperatur end midt på sommeren".

Så, Jacob, kan vi bade eller ej? Ville du selv hoppe i?

"Ork ja, jeg har en strandaftale 16.30", slutter oceanografen.

3. september 2014.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle