Studenter: Regn med regn

Det kan blive en våd omgang, når landets glade studenter skal på rundtur i de danske byer over weekenden. Skyet vejr med regn og byger kommer til at præge studenternes festivitas.

Der er ikke meget sol og sommer i prognoserne, når studenterhuerne skal ud og luftes i løbet af weekenden.

De glade studenter kan godt forberede sig på at blive skyllet godt og grundigt igennem, når de skal rundt i studentervognene på land og i by.  

Både fredag og lørdag kan studenterne godt nok få solen at se af og til, men det vil primært være bygevejr, der kommer til at sætte dagsordenen. Søndag vil studenterne ikke kun skulle nøjes med byger. Her vil dagen optræde primært skyet, og der vil være udbredt regn de fleste steder i landet.

'Sommertemperaturen' kommer til at ligge på den kølige side med maksimumtemperaturer på omkring de 20 grader.

Til gengæld kommer studenterne ikke til at blive blæst omkuld i studentervognene. Svag til jævn vind kommer til at lufte behageligt under kørslen.

Studentervejret siden 2001

Søger vi igennem DMI's database for perioden 18. til 30. juni, har studenterne haft følgende gennemsnitlige vejr på køreturene rundt om i landet fra årgangene 2001 og frem:  

Antallet af huer gives udfra, hvor meget det har regnet gennemsnitligt i Danmark i hele perioden fra den 18.-30. juni for årene. 0-10 millimeter giver fem huer, 11-20 millimeter giver fire huer, 21-40 millimeter giver tre huer, 41-60 millimeter giver to huer og mere end 60 millimeter giver én hue.

26. juni 2014

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle