Tunfisk ta’r til det varme nord
Havets overfladetemperatur ved Østgrønland er steget, viser satellitobservationer. Derfor kan tunfisk og deres mad (makreller og sild) nu trække så langt mod nord som til farvandene mellem Østgrønland og Island. Det er ikke set i over 100 år.
I sommeren 2012 var en fiskerbåd på forsøgsfiskeri i Danmarksstrædet i Østgrønland. Grønlands Naturinstut ønskede at undersøge forekomsten af makrel. Den 12. august 2012 var der foruden makrel og sild også tre blåfinnede tun i nettet - til fiskernes og ikke mindst biologernes store overraskelse. Det er nemlig mere end 100 år siden, at tun sidst har været registreret på så nordlige breddegrader i Atlanten, nemlig i år 1900, hvor en tun strandede ved Qaqortoq (Julianehåb) i Sydvestgrønland.
Havtemperaturen sætter grænsen
Tun kan ikke leve længere tid i havvand, som ved overfladen er mindre end 11 grader varmt. Derudover skal der naturligvis også være føde til tunene. Makrel og sild er allerede flyttet nordpå, ved biologerne.
Med seniorforsker Brian MacKenzie fra DTU Aqua i spidsen har forskere - med hjælp fra DMI - sat sig for at undersøge årsagen til den nordlige tunfangst. Det omfatter blandt andet undersøgelser af havtemperaturen langs Østgrønland. Oceanograf Jacob Høyer fra DMI’s Center for Ocean og Is blev derfor inddraget for at hjælpe med at kortlægge havtemperaturerne i Nordatlanten.
Forskerne undersøgte temperaturmålinger fra området i årene 1870-2012 - såkaldte in situ-data (målt fra skibe og drivende og faste bøjer) - og kombinerede dem med temperaturmålinger fra satellit gennem de seneste tredive år (1982-2012). Resultaterne er netop blevet offentliggjort i det anerkendte naturvidenskabelige tidskrift Global Change Biology.
Varmere overfladevand mellem Grønland og Island
Da forskerne skulle kortlægge overfladtemperaturen netop for den 22. august 2012, kunne de til deres ærgrelse konstatere, at et skydække forhindrede dem i at aflæse temperaturen fra satellitmålingerne. Imidlertid kunne de kombinere satellitmålingerne med in situ-målinger for dagene lige før og lige efter og derved beregne sig frem til temperaturen for det tidspunkt, hvor tre tunfisk gik i nettet.
”Området, hvor tunen blev fanget, er lige der, hvor koldt polarvand mødes med varmere atlanterhavsvand, hvilket giver en permanent temperaturforskel på cirka fem grader over få kilometer. Disse forhold kræver en nærmere analyse af observationerne for at udregne en repræsentativ middelværdi for området. Men vores undersøgelser viser en signifikant temperaturstigning i det område gennem de seneste 30 år,” siger Jacob Høyer.
Læs mere på DTU Aqua’s hjemmeside og på Global Change Biology (login nødvendigt). Links finder du øverst til højre.
29. maj 2014
