Vinterhalvåret kom med den første frost
Klokken 04.29 tidligt tirsdag morgen var det efterårsjævndøgn. Blot 51 minutter senere blev den første meteorologiske frost registreret ved en af DMI's stationer. "Enlig svale", påpeger vagtchef.
Klokken 05.20 tirsdag morgen målte DMI for første gang dette efterår frost ved en af sine meteorologiske stationer. Det skete, da Isenvad i det centrale Jylland, meldte om minus 0,1°C. I de følgende minutter sneg temperaturen sig endnu et hak nedad til minus 0,2°C.
Med datoen 23. september markerer 2014 sig med den tidligste 'første meteorologiske nattefrost' siden 2005. Dengang, for 9 år siden, kom den allerede 17. september.
Klar, stille nat gav tidlig første frost
Ved de almindelige meteorologiske stationer, der måler i 2 meters højde, kommer første frost typisk sidst i september eller først i oktober. Ved stationer, der måler i græshøjde og på 'udsatte steder', kan det være noget tidligere. Det er dog ikke nødvendigvis tilfælde i år, for på den koldeste septembernat hidtil var minimumtemperaturen så høj som 5,0°C.
Vejrbetingelser for første frost er de samme år efter år: en skyfri og vindstille nat. Så er udstrålingen fra jordoverfladen høj, og mild luft dannet over det lune havvand blæser ikke til undsætning.
Du kan se datoerne og steder for de seneste 10 års første frost nedenfor.
• 2013: 28. september ved Isenvad
• 2012: 11. oktober i Stenhøj
• 2011: 8. oktober ved Skrydstrup
• 2010: 11. oktober ved Sjælsmark
• 2009: 13. oktober ved Karup
• 2008: 6. oktober ved Skrydstrup
• 2007: 9. oktober ved Frederikshavn
• 2006: 30. oktober ved Rønne
• 2005: 17. september i Isenvad
• 2004: 9. oktober ved Kolding
Tirsdagens vagtchef Steen Rasmussen påpeger, at morgenfrosten den 23. var en enlig svale (enligt rensdyr?).
"Nu får vi luften ind fra vest, så jeg har ingen frost på skemaet, så langt mine prognoser rækker", siger han.
Ind i vinterhalvåret
Frosten kom stort set præcist samtidigt med, at den nordlige halvkugle gik ind i vinterhalvåret. Det skete klokken 04.29 ved tidspunktet for efterårsjævndøgn.
Når det er jævndøgn, så passerer Solens højeste punkt på himmelbanen Ækvator, og dag og nat er lige lange astronomisk set.
Efter passagen om efteråret får den sydlige halvkugle flere lyse timer end den nordlige halvkugle - og det gør den helt frem til det næsten forårsjævndøgn, som falder 20. marts 2015.
23. september 2014.
