Weekendregnen delte Danmark
Det blev en våd weekend i syd - nogle steder endda ekstremt våd. I nord - derimod - holdt det tørt.
Vi fik en våd weekend i Danmark.
På Bornholm nåede nedbørsummen for weekenden op på 88 millimeter. Det klarede enkelte ekstremt kraftige byger dog på blot et par timer lørdag eftermiddag.
Også resten af Syddanmark fik regn og endda pæne mængder. Hvor meget, kan du se på kortet herunder.
Bygerne bragte en del lyn med sig, og nær Slagelse gik det helt galt for et egetræ, der kom i vejen for den atmosfæriske energi-udladning. Lynet varmer saften i træet op til kogepunktet og så: Eksplosion!
15. september 2014.