COP21: Vi er allerede halvvejs til de 2 grader
På det netop afsluttede klimatopmøde COP21 i Paris nåede forhandlerne frem til en ambitiøs aftale. Verden skal holde den globale opvarmning under 2°C. Ifølge klimaforsker er vi godt på vej - lidt for godt endda…
Lørdag sluttede klimatopmødet COP21 i Paris med en erklæring, der understreger, at verden vil holde den globale opvarmning under 2°C.
Men 2°C i forhold til hvad, er det relevant at spørge. Og det har klimaforsker Peter Langen et svar på.
Udgangspunkt i 1800-tallet
"Når vi taler om at begrænse opvarmningen til under 2°C, så er det til under 2°C i forhold til den globale temperatur, der herskede i slutningen af 1800-tallet, før udledningerne af drivhusgasser fra menneskelig aktivitet tog fart".
Når udgangspunktet er verden før udledningerne af gasser som CO2 og metan accelererede, så betyder det også, at den opvarmning, kloden allerede har oplevet siden da, er en del af de 2°C. Hvor meget er der egentlig tilbage?
"2015 bliver et exceptionelt varmt år, som for første gang passerer 1°C opvarmning. 2015 er dog næppe et rimeligt udgangspunkt for beregningen på grund af den ekstra varme, som det naturlige klimafænomen El Niño tilfører atmosfæren oven i den menneskeskabte, globale opvarmning. Men hvis vi i stedet tager gennemsnittet for de seneste 5 år som udgangspunkt, så har vi allerede brugt ca. 0,85°C af de 2°C", siger Peter Langen.
Opvarmning til gode
Vi har altså allerede udledt så mange drivhusgasser, at vi er tæt på at nå halvvejs i den acceptable temperaturstigning. Før udledningerne tog fart, var koncentrationen af CO2 i atmosfæren ca. 280 ppm (milliontedele). Nu er den ca. 400 ppm. Temperaturen er dog ikke i ligevægt med de 400 ppm CO2 samt de mindre koncentrationer af andre drivhusgasser. Vi har med andre ord 'opvarmning til gode' i de 400 ppm. Peter Langen forklarer:
Det står der i aftalen
Paris-aftalen om Jordens klima er en historisk aftale, som 196 lande støtter op om i modsætning til den tidligere Kyoto-aftale, som flere af stormagterne ikke var medunderskrivere på. Aftalen træder i kraft i 2020.
- Aftalen har målet at holde den globale opvarmning til ’et stykke under 2°C’ over det præ-industrielle niveau samt søge at ’begrænse opvarmningen til 1,5°C over det præ-industrielle niveau (Article 2).
- Et vigtigt element i aftalen er, at alle lande skal indsende planer med mål for deres klimaindsats. Det har de sådan set skullet hele tiden - og 186 har indsendt. Det nye er, at planerne skal revideres hvert femte år - og de må ikke forringes. Den del iværksættes fra 2023 begyndende med et overblik over klimaindsatserne i 2018. Fremdriften i planerne indrapporteres hvert andet år (Article 4).
- Landene skal arbejde på, at udslippene af drivhusgasser topper snarest muligt (Article 4).
- Vi skal ’nå en balance mellem udledning og optag af CO2' i den anden halvdel af det 21. århundrede. Det betyder altså, at koncentrationerne af CO2 i atmosfæren i praksis vil begynde at falde (Article 4).
- Finansiel hjælp fra private og offentlige kilder i form af 100 mia. dollars årligt til udviklingslande er et løfte, som ilandene har videreført i aftalen. Det nye er, at ilandene også opfordrer andre til at bidrage til den finansielle hjælp på frivillig basis. Inden 2025 skal der vedtages et nyt, fælles mål for finansieringen (Article 9).
"Temperaturstigningen halter efter udledningerne, så der er drivhusgas i atmosfæren nu, som endnu ikke har udlevet sit opvarmende potentiale. Hvis vi med andre ord holdt de nuværende koncentrationer af drivhusgasser konstante, så ville temperaturen fortsætte med at stige i en årrække. Den præcise temperatur, når klimasystemet igen er i ligevægt, kender vi ikke helt, men det ligger i omegnen af 1,5°C opvarmning", siger han.
I praksis er der altså blot 'plads' i atmosfæren til yderligere en meget begrænset mængde drivhusgasser, før opvarmningen i sidste ende løber op til de 2°C, verdenssamfundet har besluttet sig for at undgå.
Af Niels Hansen
14. december 2015
