Flere og kraftigere storme i fremtidens varmere Danmark
Allan, Bodil, Egon og Gorm er fire kraftige storme, vi har oplevet på blot lidt over to år. Det er usædvanligt for nutiden, men ifølge klimaforskerne skal vi vænne os til - og planlægge efter - flere og kraftigere storme over Danmark.
Der er stor forskel på, hvor hårdt klimaændringerne rammer rundt om i verden. Danmark er lidt af et smørhul i den henseende. Ændringerne hos os er relativt overskuelige, og vi kan endda med lidt indsats drage nytte af nogle af dem; f.eks. den længere vækstsæson. Havstigningen bliver en udfordring med vores mange og lange kyster, men vi har teknologi og økonomi til at håndtere den, hvis ikke det går alt for stærkt.
Vi vinder på vind
Der er dog en klimaændring, som rammer os hårdere, end den rammer vores europæiske naboer: Storme! Vi får flere af dem, og de bliver kraftigere. Det fortæller klimaforsker Ole Bøssing Christensen fra DMI's afdeling for forskning og udvikling.
"De forskellige globale modeller for fremtidens vindklima viser et stigende antal lavtrykspassager i et bælte fra Storbritannien til Baltikum. Med andre ord bliver det generelt mere blæsende hos os i Danmark frem mod år 2100".
Ud over den stigende hyppigheden af lavtryk, som måske endda kan være en mindre fordel for vindenergi-produktionen, så sker der også noget med den kraftigste vind. Den stiger også, viser en analyse, Ole Bøssing Christensen har udført.
"Modellerne viser, at de storme, der er så voldsomme, at de kun indtræffer hvert 10. år, bliver mindst et par procent kraftigere omkring Danmark frem mod år 2100. Analysen bygger på 13 regionale klimamodeller. Modellerne er ikke helt enige om størrelsen af forandringen, men næsten alle viser en forøgelse af ekstremvinden på mellem 2 og 6 procent", siger klimaforskeren.
Skaden vokser i 3. potens
Umiddelbart lyder 'et par procent' kraftigere vind ikke af meget. Men her er det vigtigt at vide, at den skade, som vind forårsager, er proportional med vinden i tredje potens. Det vil sige, at hvis vindstyrken vokser med blot 2 procent, så vokser skadespotentialet med 6 procent (1,02*1,02*1,02 er ca. 1,06).
Klimamodeller fodres med den forventede udvikling i atmosfærens indhold af drivhusgasser og beregner så et klima, som reaktion på koncentrationerne. Forskellige modeller kan give forskellige resultater, og det kræver en grundig analyse at nå frem til holdbare konklusioner. Den forøgede hyppighed af kraftig blæst omkring Danmark har dog været en generel tendens i modelleringerne det seneste årti, så Ole Bøssing Christensen betragter forudsigelsen som robust.
Ole Bøssing Christensen kan kontaktes gennem DMI's kommunikationsafdeling på kommunikation@dmi.dkeller 39 15 75 09.
Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 7. december 2015
