Grønlandske klimaforandringer i Månens skær
Sammen med lokale fangere måler to forskere fra DMI effekten af den globale opvarmning i det allernordligste Grønland.
Solen er stadig et stykke under horisonten i Qaanaaq i det allernordligste Grønland. Der har den befundet sig siden november, og lyset vender først for alvor tilbage den 17. februar.
Fra DMI’s station i byen kan forskerne Steffen Olsen og Rasmus Tonboe midt på eftermiddagen skimte en stribe sollys på himlen bag bjergene mod syd ovre på den anden side af fjorden Inglefield Bredning. Det eneste andet lys er månelys fra en tiltagende måne.
De to forskere udnytter månelyset til at installere en række meteorologiske og oceanografiske instrumenter på tværs af fjorden, som netop nu er dækket med 70 centimeter tyk havis.
Fangere og forskere samarbejder
"Selv om det er bidende koldt på denne tid af året, bliver fjorden, havisen og gletsjerne påvirket af global opvarmning. En nordlig gren af Golfstrømmen ender her, og gletsjerne i bunden af fjorden er smeltet tilbage med mange kilometer over de seneste årtier. Det påvirker vandstanden globalt set, men det påvirker også de lokale fangernes liv; deres fangst og transportmuligheder", fortæller Rasmus Tonboe.
Arbejdet foregår netop sammen med to lokale fangere, Rasmus Avike og Paulus Simigaq , der kender forholdene på og omkring fjorden i detaljer. Deres viden er helt kritisk for projektets succes og forskernes sikkerhed.
Instrumenterne, der placeres på tværs af fjorden, skal måle i både vandet og luften frem til forsommeren, hvor de bliver hentet hjem, inden isen bryder op. Måleprogrammet fortsætter dog de to kommende vintre.
Måleprogrammet er iværksat af DMI gennem et stort europæisk projekt, IceArc, der handler om konsekvenserne af klimaforandringer i Arktis. IceArc er britisk ledet og støttet af Europakommissionen.
Redaktion Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk
© DMI 4. februar 2015
