Indlandsisen i Sydvestgrønland smelter hurtigere og hurtigere
DMI-forskere har udviklet en model, der i detaljer beskriver afsmeltningen fra Grønlands indlandsis. Fremover får forskerne et mere nøjagtigt billede af, hvad klimaforandringer vil betyde for afsmeltningen. I et nyt studie ser de på Godthåbsfjord-området, hvor afsmeltningen er steget over de sidste par årtier.
Et nyt studie viser, at overflademassebalancen i Godthåbsfjord-området har været faldende mellem 1990'erne og 2000'erne. Massebalancen er et mål for forskellen mellem det, der tilføres iskappen via snefald, og det, der fjernes via afsmeltning. Det fuldstændige billede får forskerne, når de også medtager den del, der mistes direkte til havet (f.eks. når isbjerge kælver).
"En sund iskappe har en positiv overflademassebalance; altså en netto-tilførsel af sne, der er stor nok til at balancere det tab af is, der sker ude ved havet. Overflademassebalancen har været faldende, og i den sidste del af vores modelkørsel bliver den endda negativ. Og så mistes der for alvor is, for så tilføres der ikke noget ved overfladen til at opveje tabet via isbjerge," siger klimaforsker Peter Langen. Han minder dog om at "...den kraftige afsmeltning er i høj grad styret af de enkelte års vejrlig, og vi ser store forskelle fra år til år."
Studiet bygger på resultater fra DMI's regionale klimamodel over Grønland og fokuserer på den del af Indlandsisen i Sydvestgrønland, som dræner ud i Godthåbsfjorden. Arbejdet er et resultat af et samarbejde på tværs af institutter i Grønland, Island, Canada og Danmark under Grønlands Klimaforskningscenter.
Resultaterne publiceres i det amerikanske tidsskrift Journal of Climate og udkom allerede online i sidste uge.
Detaljer på meget lille skala
"Med denne artikel høster vi frugterne af et stort udviklingsarbejde, der tillader os at studere de processer, som styrer den stigende afsmeltning, satellitterne har målt over det seneste årti,” siger Peter Langen.
En klimamodel deler groft sagt verden op i små firkanter. Størrelsen af disse firkanter kaldes opløsningen og sætter begrænsningen for, hvor små ting forskerne kan studere med modellen. Du kan sammenligne det med pixel-størrelsen i et digitalt billede. I dette studie brugte forskerne en opløsning 5 kilometer, og mens denne opløsning er ganske almindelig for vejrmodeller, er det ekstremt detaljeret for en klimamodel.
”Nu begynder vi at kunne opløse de detaljerede strukturer af fjordarme og udløbsgletsjere, der spiller en afgørende rolle langs store dele af Grønlands kyst," siger Peter Langen.
En vigtig del af studiet har været en nyudvikling af den del af modellen, som beskriver sne og is.
"Vi har nu en mere realistisk repræsentation af smelteprocesser, afstrømning og genfrysning af smeltevand nede i sneen," fortæller glaciolog og klimaforsker Ruth Mottram, som har specialiseret sig i at modellere netop disse effekter.
Bedre styr på fremtidens afsmeltning
Den fine opløsning af modellen gør det nemmere for forskerne at sammenligne observationer med det, modellen siger. De kan gå ind i modellen og se, om de modellerede værdier passer med det målte. På denne måde kan de vurdere usikkerheden på modelresultaterne.
”Vi har masser af observationer af afsmeltning fra målepunkter på isen. Men det er svært at give samlede tal for hele området på baggrund af disse enkelte punkter,” siger Ruth Mottram og fortsætter:
”Med den nye model kan vi lave grundige sammenligninger med observationer og derved få større tillid til resultaterne.”
Studiet har vist, at den faldende overflademassebalance i Godthåbsfjord-området skyldes afsmeltning, mens et svagt fald i mængden af snefald spiller en mindre rolle. Den større afsmeltning skyldes primært en forøget energitilførsel pga. hyppigere sydlige vinde og lavere skydække.
Næste skridt bliver at analysere resultaterne over hele Indlandsisen for at undersøge hvilke regionale forskelle, der er i de afgørende processer.
”Desuden vil vi køre modellen ud i fremtiden ved at fodre den med fremtidsscenarier fra vores globale klimamodel. På den måde vil vi kunne udnytte den høje detaljeringsgrad i den nye model til at give mere nøjagtige bud på klimaforandringernes betydning for Indlandsisen,” slutter Peter Langen.
På polarportal.dk kan du følge daglige ændringer i den beregnede overflademassebalance.
Redaktion Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk
© DMI 6. marts 2015
