Sådan fandt DMI kæmpelynet til @Astro_Andreas

Andreas Mogensen har igen fået fast grund under fødderne, og at dømme efter hans resultater må han være meget tilfreds. Tilfredse er vi også på DMI, for vi har dagligt leveret prognoser for rumlyn under hele rumeventyret. Og forsøget blev en kæmpe succes, for det lykkedes både Andreas at fotografere sprites (røde feer) og Blue Jets (blå strålende lyn). Og så gjorde han en spektakulær opdagelse.

Flere end 70 specifikke anbefalinger

Under hele turen i rummet lavede klimaforsker og meteorolog Martin Stendel fra DMI daglige prognoser tre døgn frem, for hvor der var størst sandsynlighed for at for at finde kæmpe tordenskyer og tropiske cykloner. De udløser ofte kæmpelyn ud i rummet, som Andreas gerne skulle fotografere oppefra. Arbejdet resulterede i flere end 70 specifikke anbefalinger (targets) til Andreas.

DTU-Space og DMI i tæt samarbejde

Tordenvejr påvirker atmosfæren, men det har indtil nu ikke været muligt at kvantificere dette. Med projektet THOR, skal det undersøges, om man kan benytte lyn som en målestok for denne påvirkning.  Specifikt undersøges forskellige fænomener, specielt tordenskyer, der trænger ind i stratosfæren, og opadgående lyn i stratosfæren og mesosfæren. Men Andreas skulle vide, hvornår og hvorhen han skulle pege kameraet for at fange lynene, og her kom DMI ind i billedet. Martin Stendel fortæller:

- Leder man efter kæmpelyn, er der typisk to steder at kigge. Omkring tropiske cykloner, som er forholdsvis lette at identificere på satellitbilleder, og i regioner med meget ustabilitet og fugt i atmosfæren. De sidste er lidt mere komplicerede at identificere, men det var netop et af disse targets over Den Bengalske Bugt, der gav Andreas fantastiske billeder, fortæller Martin og fortsætter.  

- Rent teknisk har jeg gjort det, at jeg har sammenlignet vejrtjenesternes værktøjer for ustabilitet og fugt i atmosfæren. Det har jeg sammenholdt med satellitfotos af skyer og lynpejlinger. Ud fra det har jeg lavet lyn- og skyprognoser tre døgn frem, én prognose for hver 6. time. Det har givet 5-10 targets i døgnet, hvoraf nogle af dem dog lå uden for rumstationens bane.

- Mine prognoser er så blevet verificeret af en israelsk kollega fra Herzliya Universitetet, Yoav Yair, med speciale i remote sensing. Herefter har DTU-Space beregnede orbit, dvs. hvornår ISS fløj hen over tordenskyerne, og den retningen kameraet skulle rettes samt valg af linse, filter og yderlige kameraindstillinger. DTU-Space skulle have vores targets med 0,1 grads nøjagtighed!

- Herefter blev informationerne videregivet til B.USOC (Belgian User Science Operations Centre), som lavede en operationsplan og sendte den op til ISS en gang i døgnet.

-Det viste sig jo at blive en kæmpe succes, så jeg synes godt, at vi kan være en smule stolte på DMI over, at det er lykkedes os, i tæt sammenarbejde med både vores israelske kollega og DTU at guide Andreas med så valide data og med så mange mulige targets, at vi nu har fået både fotos og video af kæmpelyn, slutter Martin.

Ikke tid til at fumle med kameraet

På trods af en presset tidsplan og masser af andre vigtige forsøg lykkedes det Andreas at finde tid foran rumstationens lille koøje for at prøve at fange rumlynene med kameraet. Rumstationen bevæger sig med en hastighed på ca. 28.000 km/t, eller hvad der svarer til 8 km/sek. og når rundt om jorden 16 gange i døgnet. Med den hastighed forsvinder breddegraderne under astronauterne med 1 grad pr. 14 sekund, så det går stærkt. Der er ikke meget tid til at fumle med kameraet.

Først opdaget i 1989

Rumlyn, eller røde feer (sprites) er første gang beskrevet for godt 25 år siden. Men de er heller ikke lette at komme i nærheden af. Kort forklaret er de lyn der går lodret ud i atmosfæren fra toppen af tordenskyer og 50-80 km ud i universet. De er interessante, fordi de vidner om kraftige tordenskyer, som igen vidner om en øget mængde fugt og damp, som bliver transporteret ud fra troposfæren til stratosfæren. Vanddamp er en drivhusgas, og indholdet af vanddamp i den ellers knastørre stratosfære er steget de senere år. Muligvis skyldes det mere eller kraftigere konvektion i troperne.

Pulserende lyn
Og hvad var det så for en spektakulær opdagelse Andreas fangede på sin tur over tordenskyerne. Det er svært at se på videoen, men kig nærmere på den blå jet ved 0:04. Eksperter fra DTU Space har opdaget på videooptagelsen, at kæmpelynene står og pulserer, noget som aldrig er set eller dokumenteret før.